Log på Forside
 
FarmTest om transport af gylle
Foto: Jens Tønnesen.
Farmtest viser, at flytning af gylle med lastbil er billigere end at flytte gylle med traktor og gyllevogn eller via rørledning, når transportafstanden er større end cirka fem km.

Landscentret har lavet en FarmTest om transport af gylle, som lige er blevet offentliggjort. Formålet har været at beskrive forskellige metoder til flytning af gylle samt at belyse omkostningerne.

Gylleproduktionen i Danmark er stor, og en stor del fragtes ad offentlige veje i forbindelse med udbringning eller flytning til lagertanke eller som følge af salg og afsætning. Når transporten sker med traktor og gyllevogn, kan det give anledning til gener for det øvrige samfund - for eksempel lugt og langsom trafik. Der findes alternativer til gyllevognen - for eksempel lastbil og rørledning.

FarmTesten omfatter i alt otte bedrifter - seks landbrug og to maskinstationer. Data er indsamlet ved at interviewe ejeren/driftslederen på de pågældende ejendomme. I boksen gengives resultaterne.

MeHa

Se hele rapporten på: www.lr.dk/bygningerogmaskiner/ informationsserier/farmtest/ft_mas_061_transport1.pdf

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: