Log på Forside
 
"Friland Kødkvæg" vil give landmænd bedre afregning
Kødkvægracerne skal give forbrugerne varierede smagsoplevelser - og produkthistorie.
Foto: Jens Tønnesen.
Limousinekvæg, der har græsset sig store og kødfulde giver fedtfattig og mør steg.

Var det noget med en stor, saftig Angus-bøf fra en ungtyr, som er opdrættet på den midtjyske hede? Eller skal det hellere være en fedtfattig, mør steg fra en Limousine, der har græsset sig stor og kødfuld på den rige østjyske agerjord?

Friland laver nu et kødkvægprojekt med en serie danske kødkvaliteter, der giver forbrugeren mulighed for at smage på de forskellige varianter kødkvæg. Konceptet er udviklet i tæt samarbejde med en dansk detailkæde, som skal afsætte kødet.

Landmand på etiketten

For at gøre forskelligheden tydelig, kommer de individuelle historier helt ned på kødpakkerne. Der kommer til at stå, hvilken race eller krydsning kødet stammer fra, ligesom forbrugeren kan se dyrets alder og køn. Der vil være en beskrivelse af lige netop dette stykke køds særlige karakter.

Desuden optræder landmanden på etiketten med både foto og navn, og der vil være en markering af, hvor i landet dyret er opdrættet. Sidst men ikke mindst fremgår dyrets CKR-nummer på kødpakken, hvilket gør giver forbrugeren en enestående chance for at spore sit kød på Friland Kødkvægs hjemmeside.

Her kan forbrugeren også møde opdrætteren og se mangfoldigheden af kødkvægracer, som græsser på de danske marker og enge.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: