Arkivfoto: Marianne Fogtmann

Der skal helst høre jord til en restejendom. De, der gerne vil have for eksempel fem heste, har i princippet brug for fem hektar. Og også til kødkvæg er der brug for mere end to hektar. En ide er at vente med at udstykke ejendommen til der melder sig en køber.

Der er blevet større forståelse for, at en restejendom ikke skal sælges med så lidt jord som muligt, konstaterer Tage Hansen, formand for Danske Deltidslandmænd.

Det var et emne, han kom ind på i sin formandsberetning på deltidslandmændene årsmøde. "Der sker noget positivt inden for ejendomsrådgivningen i disse år. På et møde med Dansk Landbrugs formandsskab nævnte en af formændene, at i hans område indgik det nu i ejendomsrådgivningen, at der skal følge nogle hektarer med, når restejendomme sælges fra. Der blev nævnt flere eksempler med op til 10 ha. Denne praksis ser vi gerne udbredt til hele landet."

Lader man tre-otte hektar jord blive tilbage ved den ejendom, man sælger, giver det en enestående mulighed for selv at vælge naboer. Der skal nemlig absolut købekraft til for at købe en ejendom med jord til. Det trækker ressourcestærke personer ind i landmænds nabolag og kan betyde et rigtig godt naboskab.

"Den viden skal vi også have ud til resten af landet, også til de mere konservative dele," mener Tage Hansen.

H.C. Hansen, Agriteam i Brørup, er en af de ejendomsmæglere, der giver Tage Hansen ret i, at lidt mere jord til restejendommen tiltrækker stærkere købere, som kan blive et aktiv for livet i landdistrikterne.

Åben udstykning

"Når vi sætter en restejendom til salg, efter at den er blevet opkøbt af en nabo til produktionsjord, så venter vi med at udstykke den til der er en køber, for så kan køberen vælge at tage lidt mere jord med, alt efter hvad der er behov for - og råd til," forklarer H.C. Hansen.

"Derfor har vi som regel to modeller på en ejendom: En grundmodel med to hektar, som reelt er et nedlagt landbrug, eller en ejendom med op til 10 hektar, som er et fritidslandbrug, hvor man ganske vist ikke kan leve af afkastet fra jorden, men har plads til heste, kødkvæg eller jagt."

"Grundmodellen kan koste for eksempel to mio. kr. For en merpris på 200.000 kr. pr hektar - her i det syd og sønderjyske område - kan køberen vælge at få ekstra jord med, så der bliver flere muligheder.

Nogle købere er i øvrigt ikke specielt optaget af at, der skal følge produktionsjord med, men vil lige så gerne have skov- og engarealer, og så er prisen pr. hektar måske kun det halve," forklarer H.C. Hansen.

Lånevanskeligheder

Tage Hansen tog i sin beretning på deltidslandmændenes årsmøde også fat på et andet emne, nemlig de overflødige bygninger som er vanskelige at belåne.

"Vi begynder nu at tage kontakt til finansieringsinstitutterne for at skabe os nogle alliancepartnere.

De er nemlig, ud over jordtilliggendet, også meget interesserede i at få fjernet nogle af de overflødige bygninger. De vil nemlig ikke belåne dem og ser dem som en decideret belastning for køberen. Både vedligeholdelsesmæssigt og finansielt.

Vi vil i den forbindelse rette skarpt fokus på vort rådgivningssystem, idet vi tror på en ren win-win-situation, hvis sælger (med nedrivningsfradragene i baglommen og med udsigt til en bedre salgspris) sørger for nedrivning og bortskaffelse.