Log på Forside
 
Julemærke med budskab
Thomas Schrøder er autodidakt tegner og grafiker med en bred spændvidde og har i mange år arbejdet med både grafik og alle tænkelige former for visuelle fremstillinger til både private og offentlige kunder. Han valgte for et par år siden at blive selvstændig inden for samme branche for at få tid til familie og børn.

Årets Julemærke er nutidigt med et knivskarpt udtryk og et budskab der handler om, at børn og forældre har brug for retning i en forvirrende hverdag.

Julemærket er tegnet af 42-årige Thomas Schrøder, som er en af de yngste julemærkekunstnere nogensinde. Han har fanget tidsånden med et motiv af markante stjernefigurer i alle størrelser og linjer fra centrum i hvid, guld og klar lyseblå på en blåsort himmel.

Thomas Schrøder er selv familiefar og mærker et stærkt øget tempo kombineret med et virvar af muligheder og behov for konstant stillingtagen. Selv om de fleste faktisk klarer det godt, er hverdagen tit forvirrende, og både børn og forældre har brug for retning - og en gang imellem en hjælpende hånd.

Her lyser julemærkehjemmene op og gør en medmenneskelig indsats, mener Thomas Schrøder.

Teksten på julemærkearket, "Men med ét der blev at skue, én så klar på himlens bue" , er hentet fra Grundtvigs salme "Dejlig er den himmel blå". Den komplementerer Thomas Schrøders fortolkning af den mere end 2.000 år gamle ledestjerne i et meget fornyet udtryk.

Overskuddet fra salg af julemærket går til driften af de fire julemærkehjem ved Kollund i Sønderjylland, Hobro, Skælskør og ved Ølsted i Nordsjælland. Gennem cirka 100 år har julemærkehjemmene formået at hjælpe børn, der ikke trives i hverdagen, med at få sundheden, selvværdet og de gode vaner igen.

Julemærket fås på posthuset, og der hvor man ellers køber sine frimærker. Det er også muligt at sætte julemærket på e-mails.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: