Log på Forside
 
Krav til gourmetklassen

Opdrættere af en lang række dokumenterede kødkvægracer kan få deres kødkvæg markedsført som et særligt produkt i serien Friland Kødkvæg.

Det samme gælder opdrættere af krydsninger, som kan opnå en klassificering på minimum form 7,50. For begge grupper gælder, at de skal opfylde en række leveringsbetingelser, for eksempel skal besætningen være godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Det giver mulighed for at opnå et ekstra kontrakttillæg og et variabelt tillæg.

Friland garanterer alle leverandører minimum 1,00 kr./kg det første år for godkendte dyr. Afhængig af leveringstidspunktet kan det samlede tillæg nå op på 4,50 kr/kg.

For at kunne tilbyde kunderne stor variation i kødet, ønsker Friland så mange forskelligartede dyr med i konceptet som muligt. Derfor vil kravene til vægt, alder og klassificering være vide. Til gengæld skal den gode kødkvalitet sikres gennem en udvidet kvalitetskontrol. Det enkelte dyr vil blive bedømt både af en mørhedstester, der sætter objektive krav til mørheden, og desuden af en fagperson ansat på slagteriet, som yderligere skal vurdere kødets mørhed, smag og struktur.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: