Foto: John Olsen.

Niels Eghøj Nielsen er selv deltidslandmand på gården Fagerholt i Hornsherred. Som finansieringsrådgiver hjælper han ofte lidt bekymrede ægtepar med at indhente flere tilbud og få dem til at forstå, hvad de er i gang med at gøre, når de skal investere midlerne fra salg af en ejendom.

Man kan forblive aktiv landmand på gården - en årrække - eller sælge ejendommen og investere formuen.

"Førhen var det almindeligt at blive på gården til det sidste, også som enke eller enkemand. Min oplevelse er, at mobiliteten er langt større i dag end tidligere. Ofte vælger ægtepar, at de vil noget andet end at blive boende på gården," siger Niels Eghøj Nielsen, finansieringsrådgiver hos Agrovi, der er fælles rådgivningsselskab for Nordsjællands Landboforening og Sjællandske Familielandbrug.

"Det generelle spørgsmål for landmænd midt i 60'erne er: skal man blive på ejendommen eller sælge? Det er et valg i den enkelte familie. Og meget aktuelt, hvis ingen af børnene vil overtage ejendommen, og der er blevet for meget at passe."

Niels Eghøj Nielsen beskriver, hvad man kan gøre i de to situationer.

Murstenslån

"En aktiv landmand i pensionsalderen kan spise sine mursten. Han optager for eksempel et lån på en mio. kr. i sin ejendom på 30 hektar og bruger 100.000 kr. om året i 10 år i forventning om, at ejendommen vil stige i værdi frem til det tidspunkt, hvor han og konen er parate til at sælge den og flytte ind i for eksempel en lejlighed i byen. På den måde kan man springe parcelhuset over. Den model kan fortsat bruges, for ejendommen vil helt sikkert stige i værdi," vurderer Niels Eghøj Nielsen.

Sælg og invester

I den anden situation sælger landmanden sin ejendom og står med to-fire mio. kr. i hånden, penge som skal placeres bedst muligt. Mange vil gerne hjælpe ham med det. Mit råd er at tage neutral rådgivning frem for kun at lytte til dem der vil sælge: banker, forsikringsselskaber, formueplejeselskaber og kreditforeninger. Selv om man har kendt sin bankmand i 20 år, så er det klogt at få råd flere steder for at se, hvad mulighederne er," siger Niels Eghøj Nielsen

Og så skal man sørge for at tage nogle valg for eksempel om, dels om hvor længe man vil have sine midler placeret - er tidshorisonten fem-ti år eller mere? - dels hvilken risiko er man villig til at tage.

Aktier og obligationer

I pengeverdenen har man risikoprogrammer, hvor man kan placere sig. Det handler om fordelingen mellem aktier og obligationer.

"En tommelfingerregel er, at andelen af obligationer skal svare til din alder. Jo nærmere du er på det tidspunkt, hvor du skal bruge pengene, jo mere sikre skal de være. Man bør ikke kun have aktier i tre år," råder Niels Eghøj Nielsen.

Så der skal altså tages beslutning om løbetid og risikoklasse, og du skal tage stilling til, om du selv vil deltage i beslutningerne.

"Den, der selv køber aktier og sælger dem igen efter et halvt år, tjener de færreste penge," lyder Niels Eghøj Nielsen erfaring. Det bedste er at lægge en god strategi, investere og lade pengene stå og arbejde.

"Vi ved jo godt, at mange ældre landmænd er computerforskrækkede og ikke har lyst til at sidde og handle aktier. Den ældre landmand skal heller ikke sidde og læse aviser for at følge med i, hvordan aktierne går op og ned, men hellere få lagt en strategi, så han sammen med konen får trygheden ved at vide, at der bliver udbetalt for eksempel 300.000 kr.," mener Niels Eghøj Nielsen.

Mange landmænd har udelukkende haft placeret deres formue i fast ejendom.

"Det er efter min mening bedre at sammensætte formuen, så man både har fast ejendom og aktiver i form af aktier og obligationer og en pensionsformue," siger Niels Eghøj.

Han konstaterer, at flere og flere landmænd har en stabel penge - ofte flere mio. kr. - de skal have godt anbragt, indtil de skal på pension. De er dermed interessante kunder for pengeinstitutter, pensionsselskaber og kreditforeninger. Han er ofte bisidder, når ægtepar kommer med investeringsforslag fra deres bank.

"Det er sommetider lidt bekymrende at se, hvordan nogle banker kun kan sige deres eget navn, når der skal investeres. Vi ser anbefalinger om at sætte 30 pct. af egenkapitalen i bankens egne aktier. Vi har også set an lanmand få det råd blandt andet at anbringe penge i en livrente. Men det var hans helbred slet ikke til, så da han døde efter to år, var pengene tabt, fordi livrenten ikke automatisk kommer til udbetaling til de efterlevende," beretter Niels Eghøj Nielsen, der understreger, at det er klogt at hente flere tilbud, når der skal investeres.