Foto: Lone Stidsen, 2006

En del af udstillingen på museet Holmen i Løgumkloster handler specielt om de syv domænegårde i Tønder kommune og deres anvendelse i dag. En af dem er Røj i Møgeltønder.

Der blev kæmpet om både jorden, sproget og de nationale holdninger i de 50 år mellem 1964 og 1920, da Nordslesvig var under tysk herredømme.

»Fra 1896 gjorde den preussiske stat en meget aktiv indsats for at gøre Nordslesvig til en integreret del af landet. Det skete blandt andet ved at etablere domænegårde (statsgodser),« fortæller Svend Stidsen fra museet Holmen i Løgumkloster.

De 36 domænegårde, der blev oprettet mellem 1896 og 1916, er emnet for en udstilling, som netop er åbnet på museet.

Mange af domænegårdene lå i det gamle Haderslev amt, hvor tysk stod svagest. Den preussiske stat investerede ofte i nye bygninger inden domænegårdene mod en beskeden afgift blev overladt til en forpagter. Staten forventede til gengæld, at gårdene blev mønsterbrug, der kunne tjene som forbillede for egnens bønder og påvirke dem i tysk retning.

Da der kunne være op mod 80 personer - familierne medregnet - tilknyttet en domænegård, kunne det ved valgene medvirke til at øge det tyske stemmetal. Og det var et vigtigt mål med etableringen af de store gårde.

Ved genforeningen i 1920 overgik de 36 gårde til den danske stat. I forbindelse med gårdenes overgang til privat eje blev der oprettet mange statshusmandsbrug. Det fortæller udstillingen også om.

Jordkampen

Mens den preussiske stat med domænegårdene forsøgte at fortyske Nordslesvig, arbejdede dansksindede i den modsatte retning, og kampen gik om jorden.

I 1898 dannedes i København en privat støtteforening for at »bevare dansk jord på danske hænder« i Sønderjylland. Foreningen havde tæt kontakt med landdagsmændene H. P. Hanssen, Aabenraa og Julius Nielsen, Vojens. Alene på Rødding-egnen, hvor kampen var særlig hård, hjalp foreningen med at bevare 89 gårde på danske hænder.

»En »bindelov« fra 1912 gav landmænd billige lån mod at den preussiske stat ved ejerskifte havde forkøbsret til gården for 10 % under handelsværdien. I foråret 1914 nægtede den slesvig-holstenske kreditforening at yde lån til dansksindede med den begrundelse, at pengene ville blive brugt til tyskfjendtlige formål. Forud for kreditforeningens generalforsamling i maj 1914 sendte dansksindede i hemmelighed bud fra by til by for at få dansksindede låntagere til at møde op. Der kom 400.

I Kiel var det rygtedes, at »Die Dänen kommen«, og mange var mødt op på banegården for at se de indfødte fra Nordslesvig. Det lykkedes at få denne nationalpolitiske diskrimination ophævet,« fortæller Svend Stidsen fra Museet Holmen.

Ved afstemningen i 1920 stemte 75% i Nordslesvig dansk. I sogne med domænegårde var den tyske stemmefremgang dog mærkbar.

Museet Holmen i Møgeltønnder er åben tirsdag, torsdag, lørdag og søndag kl. 14 - 17.

Grupper efter aftale på 74 74 45 33. Ved gruppebesøg tilbydes en kort introduktion