»Det er noget nyt, at man er begyndt at tage de små traktorer fra Kina alvorligt, og teste dem. Det er vi glade for. Jinma Traktor ApS startede som importør 1. Juni 2006 og har siden da opbygget et ordentligt reservedelslager, lavet instruktionsbøger, udstillet produkterne og skabt en god dialog med fabrikken. Vi tager til Kina hvert halve år og bliver spurgt til råds for at tilpasse de nye produkter til europæiske forhold. Det er dog en langsom opgave, da produktionen kører i fuld fart. Vi er netop kommet hjem fra et besøg, og der var sket meget siden sidst på fabrikken, der laver 25.000 stk. om året.
Selvom det er en billig traktor, har vi ikke haft de store problemer med dem. Vi samler selv traktorerne og retter mange små fejl den vej. Vi erfarer også, at de holder godt, da der ikke bliver solgt mange reservedele. Der arbejdes hele tiden med nye produkter og forbedringer, så vi kan tilbyde brugerne det bedste.«
Per Kristensen,
Kjulerup Maskinværksted
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: