Stokerfyret biobrændselsfyr - til korn og træpiller. Det er ikke tilladt at brænde korn af i kedler med en effekt på over 250 kW.

Hverken korn eller træpiller er så billige biobrændsler, som de tidligere har været. Men sammenlignet med fyringsolie er der fortsat en gevinst at høste. I denne artikel vil vi se lidt nærmere på korn og træpiller som brændsel i stokerfyrede biobrændslerfyr samt analysere hvad fyringsomkostningerne er.

Et vigtigt element i økonomien ved fyring med biobrændsel er selve brændselsudnyttelsen - eller virkningsgraden. En undersøgelse (FarmTest af mindre, stokerfyrede biobrændselsfyr) af fire fyringsanlæg viste følgende overordnede variation i virkningsgraden på tværs af fyrene:

• med korn:  64,0-80,7%
• med træpiller: 66,4-87,0%

Den målte virkningsgrad var altså højest ved fyring med træpiller. Virkningsgraden er i reglen svagt stigende med stigende udnyttelse af fyrets kapacitet (nominelle effekt). Ved en udnyttelse på under 30% af den nominelle effekt falder virkningsgradens kraftigt. Så det velkendte råd om at biobrændselsfyret ikke må være rigeligt stort gælder stadig.

Træ bedst om sommeren

Fyring om sommeren med lav ydelse er ikke hensigtsmæssig (specielt ikke med korn) på grund af risiko for kraftig soddannelse og tæring. Hvis man ønsker at fyre sommeren over, bør man holde sig til træpiller.

Den omtalte FarmTest viste også, at hyppig rengøring og børstning af kedelflader og konvektionsrør (eller røgrør) forbedrer virkningsgraden med op til 10 procentpoint.

Askeindholdet i korn er omkring fem gange højere end i træpiller. Så ved skift fra træpiller til korn skal man være opmærksom på, at der skal fjernes mere aske, og at det skal gøres oftere.

Asken fra korn kan smelte og sintre sammen til (meget) hårde slagger. I nogle biobrændselsfyr kan slaggerne være generende. Ofte vil man kunne begrænse slaggedannelsen ved at iblande kornet lidt foderkridt. Omkring 1-2 % kan gøre det. En bevægelig trapperist i bunden af fyret kan være en fordel.

Korn der er klassificeret som beskadiget, kan være et udmærket brændsel, blot skal det være tørret ned til 15 % vand.

I øvrigt bør man mærke sig, at beskadiget korn kan indeholde store mængder af sundhedsskadelige svampesporer.

Billigst med egenavlet korn

I tabel 2 er det vist, hvad man kan spare i direkte brændselsomkostninger ved at fyre med korn eller træpiller til privat formål. Sammenligningen er fyringsolie.

Når man anvender egenavlet korn til privat opvarmning skal der betales skat og moms af egne produkter. Den anførte produktionsomkostning er baseret på normtal for udsæd, gødning, pesticider og maskinomkostninger inklusiv arbejdsløn. Der er i eksemplet regnet med en indkomstskat på 50 %.

Af tabel 2 kan der udledes tre vigtige forhold vedr. omkostninger til brændsel:

• Fyringsolie er det dyreste brændsel i sammenligning med korn og træpiller.
• Hvis man skal købe brændsel til stokerfyr, så giver træpiller en lavere brændselsomkostning end korn ved det aktuelle prisniveau på træpiller og korn.
• Anvendelse af eget avlet korn som brændsel giver den laveste brændselsomkostning ved de aktuelle prisforhold for de nævnte brændsler.

Hvis man bruger egenavlet korn til fyring, skal man være opmærksom på, at man går glip af den fortjeneste kornet kunne have indbragt ved salg.

2 hektar til fyret

Et årligt energiforbrug på 4000 liter fyringsolie til opvarmning af stuehuse på landet er ret almindeligt.

4000 liter fyringsolie svarer til ca. 11,5 tons korn - omsat til varme fra fyret. Med et kornudbytte på 6,0 tons pr. ha lægger fyring med korn på en landejendom således beslag på ca. 2 ha jord.

Et biobrændselsfyr til en beboelsesejendom koster fra 50.000 til 100.000 kr. (inkl. fyrrum og skorsten). Så med de skitserede besparelser er et sådant fyr hurtigt tjent ind.

Men husk: Der er mere arbejde forbundet med et biobrændselsfyr.

www.agrotech.dk