Er ATVen en lidt pjattet småmaskine, der mest minder om legetøj, for drengerøve, eller er den firhjulede motorcykel kvægbondens bedste ven i marken og den helt rigtige hjælper for fritidslandmanden overalt? Svaret finder du i dette nummer af Land&liv, hvor vi har sat fokus på læsse- og småmaskiner.
At minilæsseren er uundværlig på en gård med lave bygninger og små døre, når der skal muges ud i stalden, har vi før beskrevet. Så denne gang har vi kigget på, hvor meget minilæsser man kan få for under 100.000 kr.
Vi har også fået testet en af de små kinesiske traktorer, der prismæssigt kan hamle op med en brugt traktor af andre mærker.
Så der er meget for de teknik-interesserede i Land&liv denne gang.
Der er også interessante artikler om, hvorvidt køer skal på græs og om det er for dyrt at købe mælkekvote på den kommende børs.
Og så er der en artikel om en helt speciel mælkeproduktion. Nemlig kvindemælk, som leveres til nyfødte spædbørn på sygehuset.
For de historisk interesserede har vi et minitema om sønderjyske emner, nemlig prøjsiske domænegårde og jordkampen fra 1896 til 1920, sønderjyske kaffeborde og omtale af en roman om en af de mange sønderjyder, der udvandrede til USA efter 1864.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: