Log på Forside
 
Da får og bier gav lys i stuen
Stearinlys er kendt af alle, og i dag forbindes de næsten udelukkende med hygge og højtid. Men tidligere, før opfindelsen af glødepæren, var levende lys en uundværlig lyskilde.
Fyrfadslys er de mest solgte lys i Danmark.

Levende lys er i århundreder blevet fremstillet af talg (fedt) fra får eller okser. Talglys eller tællelys, som de mere populært hedder, var førhen meget anvendt. Brugen af tællelys rækker formentlig tilbage til det 8. århundrede.

Af fedtet fra otte får kunne man efter sigende støbe 400 lys og 800 pråse. Pråse er tynde lys, som brugtes når man skulle gå rundt i huset i mørke. I dag anvendes tællelys ikke mere.

Også bivoks var tidligere et meget anvendt stof til lys. Lys af bivoks er ret dyre og bruges gerne i kirker.

Stearinlys fra 1831

Anvendelsen af stearin er af forholdsvis ny dato. De første stearinlys blev lavet i 1831. Stearin er en blanding af stearinsyre og palmitinsyre og uopløseligt i vand. Begge syrer udvindes af plante- og dyrefedt.

Levende lys fremstilles nu helt overvejende af paraffin, som er et vokslignende stof udvundet fra råolie.

Lys fremstilles på tre måder:

  • De kan hånddyppes - vægen dyppes gentagne gange i smeltet væske. Dette er den ældste metode.
  • De kan støbes ved, at den smeltede væske hældes i forme.
  • Pulver presses til lys - dette er den meste anvendte metode i dag.

Hertil kommer vokslys, der ofte laves ved at en voksplade rulles om en væge.

Både hånddyppede og støbte lys kan stadig købes.

Lys er i dag ofte tilsat farve- og duftstoffer. Eksempelvis er myggelys iblandet æteriske olier.

Kostbare lys

gav også varme

Lys var i gamle dage kostbare, og ofte var der ikke råd til at have mere end et lys tændt. I skæret fra et enkelt lys i en stue kunne en hel familie være aktive med læsning og håndarbejde af mange slags.

Set med nutiden øjne er ét stearinlys meget lidt lys. Der skal et halvt hundrede stearinlys til at give lige så meget lys som en 60 watt-pære. Men ét stearinlys afgiver rundt regnet lige så megen varme som 60 watt-pæren.

Fem-ti prc. af den energi, elpæren bruger, omdannes til lys, resten bliver til varme. Men blot en-to promille af energien i et stearinlys bliver til lys, resten bliver til varme og uforbrændte partikler.

Et par levende lys

skader ikke sundheden

Der i de senere år forsket en del i eventuelle sundhedsrisici ved anvendelse af levende lys. Fokus har været på de stoffer der afgives ved afbrændingen.

Miljøstyrelsen har kortlagt emissionen af aerosoler, PAH (polyaromatiske hydrocarboner), VOC (flygtige organiske forbindelser) og tungmetaller fra en række meget anvendte lys.

Aerosoler er små partikler, der måler mindre end en mikrometer, det kan eksempelvis være sod.

PAH er gasformige tjærestoffer og kan nogle gange findes i sod.

PAH og sod anses begge for at være kræftfremkaldende. VOC er flygtige organiske forbindelser, som kan skade nervesystemet. Tungmetaller ophobes i kroppen og kan give en række sygdomme. Stofferne er derfor uønskede såvel ude som inde.

Emissionen fra seks typer af levende lys blev målt i et rum på 20 m3 med et luftskifte på 10 m3 frisk luft pr. time.

Koncentrationen af de nævnte stoffer blev vurderet i forhold til en acceptgrænse, der var fastsat til 1/100 af grænseværdien for arbejdsmiljø. Der var kun tændt ét lys ad gangen i rummet.

Følgende blev fundet:

  • For ingen af lysene overskred koncentrationen af PAH og VOC acceptgrænsen.
  • Aerosolkoncentrationen var for høj for fem af de seks lys. Overskridelsen var 15-525 pct.
  • Kun typen "hvidt fyrfadslys", der er fremstillet af paraffin, overskred ikke grænsen for aerosol.
  • Der blev ikke fundet PAH i sodpartiklerne.
  • Koncentrationerne af de undersøgte tungmetaller (bly, zink, antimon, tin, kobber, chrom og nikkel) overskred ikke - og lå i de fleste tilfælde langt fra - acceptgrænsen.

Ved afbrænding af flere lys på én gang vil acceptgrænsen for VOC og nogle af tungmetallerne overskrides. Derimod skal der afbrændes mange lys for at overskride grænsen for PAH.

I lyset af, at acceptgrænsen var defineret til 1/100 af grænseværdien for arbejdsmiljø, kan det fastslås, at det under normale omstændigheder ikke er sundhedsskadeligt at have et par stearinlys tændt i stuen. Så ingen skår i glæden og fornøjelsen ved at skabe lys i vintermørket med stearinlys.

Sov ikke fra lysene

Af hensyn til brandfare skal man holde godt øje med de levende lys.

  • Forlad aldrig et lokale med tændte stearinlys - og sov heller ikke fra dem.
  • Lad ikke børn eller dyr være alene med tændte stearinlys.

Anvendte kilder:

  • "Da natten forsvandt - om lys før der kom lys". Af Jytte Thorndahl, 5 sider.
  • "Kortlægning nr. 6, 2002: Indholdsstoffer i levende lys, der sælges i detailhandlen". Miljøstyrelsen 2002.
  • "Kortlægning nr. 9, 2002: Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugsprodukter - Indholdsstoffer i levende lys der sælges i detailhandlen." Kap. 4 og 5. Miljøstyrelsen 2002.
  • Salmonsens Konversationsleksikon.
  • Den Store Danske Encyklopædi.
Ved juletid er der godt gang i lysestøberierne. Her spændende julelys fra Vivi Husums lysestøberi i Tureby ved Køge.
Hjemmestøbt bivokslys.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: