Foto: Jens Tønnesen

Familien Gerdes foran Askhøj. Fra venstre: Lisa, Pia, Christian, Nis og Gustav.

Askhøjs 1.000 kvadratmeter fredede bygninger står flotte og nyrenoverede. Det er ikke til at se, at de for 11 år siden var ved at gå til i forrådnelse.

Nis Gerdes, 60, og Pia Gerdes, 42, var dengang skøre nok til at købe den faldefærdige bindingsværksgård i Brændekilde, 13 kilometer sydvest for Odense. Selv om de begge kunne se, at det ville kræve mange års arbejde at sætte den i stand.

"Vi købte gården, fordi vi ikke er rigtig kloge," griner Nis Gerdes.

Den rigtige forklaring er dog, at de begge kunne se bort fra alt det slidte. De faldt pladask for gården og dens tilhørende fire hektarer. Især stuehuset med dets tre skorstene står lysende klart i Nis Gerdes' erindring som noget flot og charmerende.

Fredningen af gårdbygningerne måtte de ikke ophæve. Selvom det dengang var nedslående, er Nis Gerdes en glad mand i dag.

"Set i bakspejlet har det været en god proces. Hvis gården ikke havde været fredet, havde de flotte bygninger ikke stået i dag," siger han.

Stuehuset renoverede de for egne midler, og i 2004 besluttede de sig for at renovere resten af gården med all de tilskud og den støtte, de kunne få.

Kulturarv og støtte

Kulturministeriet gav dem grønt lys til at renovere og tilsagn om at betale halvdelen af alle udgifter.

Det var ikke nok for Nis Gerdes. Derfor søgte han omkring 200 fonde og kontaktede alle fynske banker og sparekasser, for at få økonomisk støtte til projektet. Det lykkedes ham at skaffe omkring en halv million kroner fra fonde, og han fik tonsvis af erfaring om fondsansøgninger.

Selvom der kom fondsmidler i hus, blev Nis og Pia Gerdes nødt til også selv at smide penge i puljen.

Mursten tog tiden

I elleve år har istandsættelsen af bygningerne fyldt ufattelig meget i Gerdes-familien. Udover at have fuldtidsstillinger som henholdsvis udviklingskonsulent i Assens Kommune og socialrådgiver i Odense Kommune og være forældre til tre børn, har parret stort set brugt al deres fritid på mursten, mørtel og renoveringer.

"Det er umuligt at sige, hvor mange arbejdstimer, vi har brugt på det. Jeg arbejder, både når jeg står med skovlen i hånden, og når min hjerne tænker på alle detaljerne. Det er hårdt at få logistikken til at hænge sammen. Håndværkere, årstider, penge, arbejde og børn. Det hele skal jo gå op," siger Nis Gerdes.

Derfor har parret været nødt til at tage pauser fra murstenene. De har været ude at rejse et par gange, og nu lader de arbejdet ligge det næste halve års tid, inden de går i gang med den sidste del af renoveringen.

Kan betale sig

Selvom Pia og Nis Gerdes er i tvivl om, om det er trangen til liebhaveri eller "jord i hovedet", der har været drivkraften i projektet, så er resultatet nu helt klart en liebhaverbolig, hvor nyt og gammelt er forenet.

Ved siden af den ældste del af gården, som er fra 1511, stråler for eksempel en helt ny låge. Selvom parret gerne vil have den til at se ældre og mere slidt ud, illustrerer den fint det kontrastfyldte ved gården.

"Jeg kan godt lide, når nyt og gammelt er blandet sammen," fortæller Nis Gerdes.

Selvom renoveringen har taget meget af hans tid, er det en enorm tilfredsstillelse for ham, at gården nu er forvandlet til det, den er i dag.

Det koster omkring 200.000 kroner om året at vedligeholde gården, så derfor håber Nis og Pia Gerdes, at anvendelse af længerne kan hjælpe dem til at få dækket dele af udgifterne. De overvejer at indrette ferielejligheder i nogle af de tomme rum, men har endnu ikke konkrete planer.

Restaureringen af Askhøj kan følges på www.dengamlegaard.dk

Denne del af gården er fra 1511. Nis Gerdes har fået fonde til at bidrage til restaureringen af de fredede bygninger.

Det er smukt, mener Nis Gerdes. Stuehusets facade er hans favorit. Da familien købte gården i 1996, var huset i stærkt forfald. Nu er det flot renoveret. Indvendigt er stuehuset sat i stand med stor respekt for den gamle stil.