Log på Forside
 
Giv en ged
Lad den, der har alt, give en ged i julegave til en fattig familie i et uland. Det er Folkekirkens Nødhjælps tilbud til julemætte danskere.

Hvis du synes, det danske julegaveræs er for voldsomt, og du i virkeligheden hellere vil give en gave til nogen der har stort behov, så er det en mulighed at forære din kone og din bror en ged eller en flok høns som gave til nogle af verdens fattigste mennesker. Gaven kan også være minerydning, advokathjælp eller skoleudstyr.

Folkekirkens Nødhjælp kommer igen i år med sit "Giv en ged"-katalog, hvor der er 22 gaver at vælge imellem. Alle gaver indgår i projekter, som Folkekirkens Nødhjælp i forvejen støtter ude i verden. Modtagerne er nogle af verdens fattigste mennesker, for eksempel enlige kvinder, forældreløse børn eller familier ramt af sygdom og handicap.

Med de gaver, danskerne giver, følger både undervisning, faglig støtte og rådgivning ude i projekterne.

"Tusindvis af danskere gav sidste år julegaver til hinanden gennem Folkekirkens Nødhjælps "Giv en ged". Gaverne har skabt stor glæde rundt omkring i verden. Derfor håber vi, at danskerne igen i år vælger en gave fra vores katalog, når de skal finde en sjov og også nyttig gave til svigermor eller storebror," siger generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp.

Foga

Se www.givenged.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: