Log på Forside
 
Elspareråd i køkkenet

Der kan spares en del strøm i forbindelse med madlavning.

Vidste du for eksempel, at otte æg kan koges med kun 1/2dl vand i en gryde med et tætsluttende låg?

For kartofler gælder disse mål:

14 cm gryde, 1 dl vand

18 cm gryde, 2 dl vand

22 cm gryde, 3 dl vand

Foruden el- og vandbeparelse mindskes kondensafsættelsen i køkkenet. Og jo mindre fugt der er, desto mindre skal emhætten køre.

Energibesparelsen er 50 procent ved at koge vand i en elkedel frem for i en gryde på komfuret. Ved at bruge ovnens eftervarme kan der spares 20 til 30 procent. Der er også energi at spare ved at lade frostvarer tø op af sig selv eller eventuelt i køleskabet.

Køl og frost

Afrim med jævne mellemrum fryseren. Foruden energibesparelse forlænger det kompressorens levetid

Temperaturen i fryseren bør være minus 18 grader C - og ikke lavere. For køleskabet er den ideelle temperatur + 5 grader C.

To ældre 250 liter frysere kan med fordel erstattes af en ny 400 liter. Typisk vil den årlige energibesparelse være cirka 1000 kWh.

Hvis man har brug for at nedfryse eksempelvis kød hurtigt, kan man aktivere hurtig-nedfrysning funktionen. Men husk at slå funktionen fra igen, når kødet er frosset ned. Herved kan der spares 65 procent.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: