Log på Forside
 
Hold liv i stalden
Foto: Jens Tønnesen
Der skal være dyr i stalden, hvis godkendelsen til dyehold skal bevares.

Køber du et landbrug med driftsbygninger, hvor der tidligere har været husdyrproduktion, skal du tjekke, om miljøgodkendelsen stadig gælder. Den bortfalder nemlig, hvis der ikke har været dyr i stalden i to til tre år. Og så skal du begynde forfra med at søge tilladelse eller godkendelse hos kommunen, hvis du ønsker husdyrproduktion på gården igen.

Er godkendelsen stadig intakt, og har du planer om dyr i staldene på et senere tidspunkt, så er det klogt at leje produktionsbygningerne ud, indtil du er klar. Ellers risikerer du at stå med overflødige bygninger, som ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål, råder Niels Henrik Lundgaard,landskonsulent på Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenter i Skejby.

I det hele taget er det vigtigt at få klarhed over, hvilke tilladelser, muligheder og begrænsninger der er knyttet til ejendommen.

"Det er ikke sikkert, at der er fuld overensstemmelse mellem ejendomsmæglerens salgsopstilling og de faktiske forhold," advarer Niels Henrik Lundgaard, Niels Henrik Lundgaard, landskonsulent på Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenter i Skejby.

Så tjek selv tilladelser og restriktioner på ejendommen. Ellers risikerer du at købe katten i sækken og kan få svært ved at få opfyldt dine landmandsdrømme.

Og husk, at miljøgodkendelser følger ejendommen og ikke ejeren.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: