Log på Forside
 
Landboliv igennem 50 år

Moderne landmandsliv i Sydvestjylland i 2004 og oversigt over den økonomiske og organisatoriske udvikling siden 1945.

Så vidt er spændet i det seneste nummer af Landbohistorisk Tidsskrift, som denne gang er et temahæfte med titlen »Landboliv igennem 50 år«. Anledningen til det store tilbageblik er, at Landbohistorisk Tidsskrift i 2006 kunne fejre sit 50 års jubilæum.

Blandt forfatterne er tidligere sekretariatschef i Landboforeningerne, Jørgen Skovbæk, der beskriver udviklingen i Dansk landbrug siden 2. Verdenskrig, og Erik Hovgaard Jakobsen, der har kigget på Danske Landbrugsorganisationer i samme periode.

Tættere på landmanden og landbokulturen kommer Hanne Christensen, Kirsten Rykind-Eriksen, Lone Jeppesen og Flemming Just i deres historisk-etnologiske beskrivelser af udviklingen på baggrund af interviews med landmænd på Bornholm, i Sønderjylland og i Sydvestjylland.

Sammenlagt giver jubilæumsskriftet en fin og bred oversigt over den nyere udvikling i landbruget.

»Landboliv igennem 50 år« kan købes i Dansk Landbrugsmuseums bogsalg på Gammel Estrup, telefon 86 48 41 82, e-mail: bogsalg@landhist.dk Pris 175 kr. plus forsendelse.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: