Nanduen Nanna kikker forundret på alt det hvide derude.

Martsvioler, der blomstrer i januar. En gul dværggyldenlak, der længe har været sprunget ud. Pludselig blev det hele dækket af en dyne med sne. Et helt andet syn end det, vi længe har været vant til. Smukt var det. Et helt eventyrlandskab, der pludselig udfoldede sig uden for vinduerne.

Men vejrmeldingerne går allerede ud på, at det ikke bliver af længere varighed i denne omgang. Heldigt at der kom sne til at beskytte såvel knopperne i haven som afgrøderne på marken, da frosten nåede ned på adskillige minus grader sidst i januar.

Mange er nok noget bekymrede for alle de fremskredne knopper og udsprungne blomster. En planteekspert i TV vejrmeldingen udtalte sig for nylig om, at vi ikke behøver at være så bekymrede. Selvom mange knopper måske fryser væk, vil naturen hurtigt danne nogle nye, når vejret bliver til det.

Hver vinter går der noget til, og det vil selvfølgelig også blive tilfældet for nogle ting, denne vinter. Men det meste - mente han - skulle nok klare sig. Så det må vi jo så håbe bliver tilfældet.

Vinterflot sankthansurt

Jeg benyttede mig af det flotte syn udenfor til en tur med fotoapparatet. Sankthansurten, endnu med sine blomsterstilke, meget dekorativ, med et pudderlag af sne. Vandpumpen og den gamle harve, lavet til en bænk, stod med et hvidt lag sne. Eller hvad med kænguruen, der er savet ud af asketræ. Alle ligner de et helt eventyrlandskab.

På min tur rundt i haven og landskabet fik jeg følgeskab af katten Thalbi . Han skulle også se, hvad jeg foretog mig. De små rådyr (af glasfiber) har også mærket, at det pludselig blev vinter.

Nanduen Nanna ( sydamerikansk struds) kikker forundret på alt det hvide. Nu havde den vænnet sig til, at alt var grønt og havde været det længe.

Dådyrene ligger næsten i skjulunder et lag pudder-sne.

En flot solopgang på en frostklar morgen.

Katten Thalbi er en tro følgesvend midt i alt det hvide.

Sankthansurt i vinterdress.