Foto: Jens Nielsen/Polfoto.

Det er her bag ved stalden, Oves geder går om sommeren.

I løbet af de næste par måneder er det "store skiftedag" i gedestalden på Rodegården. Lyset tændes for et nyt kuld kid, når de 38 drægtige geder læmmer, og lyset slukkes for de nuværende cirka et år gamle kid, der skal til slagtning.

Men for bare fire år siden var der ikke sådan en aktivitet på gården ved Vig tæt på Sjællands Odde, hvor gedeavler Ove Nonbo blot havde 10 modergeder. I dag har han 38.

Han har udvidet besætningen af danske nubiske geder, fordi kødgeder er populære. Men alligevel har han ikke nok kød til at mætte de sultne kødspisere.

"Jeg har problemer nok med at skaffe kød til private kunder med den overefterspørgsel, som har været de sidste par år. Så jeg benytter også andre gedeavlere, som jeg enten køber af eller henviser til," fortæller Ove, der også er formand for Dansk Gede Union.

Seks måneder er top

Han viser rundt i løsdriftstalden, og de godmodige geder med hængeører flokkes for at stikke hovederne ud mellem fikseringstremmerne og ser ud som om, de er i himlen, når man klør dem bag ørene. En varm tunge glider hen over ens hånd. Den føles fløjsblød.

"En ged skal være nysgerrig, det er et sundhedstegn. Ja se, nu kommer den snart ud til dig," griner Ove og henviser til et af kiddene, som øjensynligt er en sand kæleged.

Det optimale er at sende kiddene til slagtning i seks måneders alderen med en slagtevægt på cirka 20-21 kg, men dem, Ove snart skal sende af sted, er over et år, fordi de er vokset for langsomt.

"Vi arbejder hele tiden på at få moderdyr, der kan fede deres kid op på omkring seks til otte måneder. Så begynder det at ligne noget," siger han.

I baggrunden er en ged ikke mere besværet af sin kommende fødsel, end at den adræt springer op i vindueskarmen og lægger sig godt til rette.

Ked af at sige farvel

Gederne er i alskens flotte nuancer - brune, hvide, grå, sorte, spættede. Et karakteristika for nubisk geder. Man ved aldrig, hvilken farve de får.

Geden Kleo stikker sin snude ud mellem tremmerne.

"Hendes kid forsøger vi at få solgt til avl," siger Ove og klør hende kærligt.

Selv om gederne er forretning, lægger Ove dog ikke skjul på, at det skærer i hjertet, når gederne skal til slagtning.

"Jeg har det bare så skide dårligt hver gang, og jeg er nødt til at træne mig selv op nogle dage i forvejen. Jeg har jo et forhold til mine dyr," siger Ove, der leverer gederne til den lokale slagter.

Trods gang i gedesalget er det stadig umuligt at leve af opdræt. Ove har ingen planer om at udvide, men afviser dog ikke helt tanken.

"Hvis jeg kunne se, der var en sikker fremtid i det, og vi havde fået en konstant afsætning op at stå, så vil jeg ikke afvise, at jeg godt kunne finde på det."

Geder lever af gulerødder, gedefoder, halm og ensilage.