Vandt flishugger på Agromek
Lotte Larsen har fået sin flishugger hjem på gården.
Lotte Larsen fra Nr. Bork ved Hemmet blev den heldige vinder af en TP 100 Flishugger, som Linddana A/S udloddede i forbindelse med AGROMEK messen i Herning.
Lotte Larsen har et deltidslandbrug, hvor hun blandt andet dyrker korn og græs og holder heste. Omkring ejendommen er der læhegn, som står foran en gennemgribende udtynding, så for Lotte Larsen kom flishuggeren på et meget belejligt tidspunkt. Den vil snart blive sat på arbejde.
For bliver læhegnet ikke vedligeholdt, går træerne simpelthen ud, konstaterer Lotte Larsen.
TP 100 PTO er til montering på en traktor og er en lille flishugger med stor kapacitet, nem at bruge, meget anvendelig, hvor pladsen er trang, og så laver den en fin flis til udlægning i bede og på stier.
"Lige noget for mig," siger en glad Lotte Larsen.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: