1,5 mio. fugleindberetninger

foto:colourbox
Danskerne har i denne vinter været vilde med at holde øje med fuglene. Her en musvit.
I januar og februar har mere end 1.000 mennesker hver dag klikket sig ind på hjemmesiden www.obsnatur.dk og indtastet deres fugleobservationer. Det har de gjort som led i Den store Vinterfugletælling, der er gennemført i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening.
Umiddelbart efter at folk har klikket deres observationer ind, har de kunnet se indberetningerne på Danmarkskortet og i forskellige statistik-udsnit for mere end 40 fugle. På lidt over en måned er der indberettet omkring 1.5 mio. observationer.
»Det overgår vores vildeste forventninger,« siger direktør Jan Eriksen fra Friluftsrådet, som er en af parterne bag OBSnatur.
Foreløbige resultater viser, at skovspurven blev den suveræne »vinder« af prisen som den mest sete fugl i de danske haver. Dernæst kom kommer grønirisken, og overraskende mange har set munken denne vinter. I april bliver befolkningen bedt om at holde øje med de danske padder.
Foga
På www.obsnatur.dk kan man få masser af viden om de dyr, som indgår i naturregistreringen.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: