Sneen kom som lovet - i rigelige mængder - og lagde sig som en dyne over blandt andet drivhuset.

Vejrguderne kan ikke helt bestemme sig. Så er der det ene og så det andet. Men dog indtil nu ikke så meget frost eller sne. I øjeblikket, mens jeg sidder og skriver, snakker de om en kommende snestorm. Det gjorde de såmænd også for 14 dage siden. Det blev dog mest ved snakken.

Gule erantis, vintergækker, små violer og masser af knopper alle vegne. Det er ligesom svært at indstille sig på ret meget vintervejr nu, hvor vi har følt, at det var mere forårsagtigt end ligefrem vinterligt. Græsplænen stadig frodig og grøn.

Det nye raftehegn, vi lavede ved en ny hyggekrog sidste år, blæste simpelthen i stykker ved en af stormene i januar. Vi bor forholdsvis højt, så vi kan rigtig mærke, når det blæser - især nu, hvor der ikke er blade på træerne i læbæltet.

Der har skaderne for øvrigt bygget en kæmperede. Den har været der i et par år. Den er vi ikke helt enige om. Jeg synes, den skal væk, men Hans ønsker, at den skal blive. Jeg holder meget af fugle, og selv om skaden er en flot fugl, synes jeg, den bærer sit navn med rette.

Fuglene har haft nemmere ved at finde føde her i vinter, end i andre år. Alligevel er de glade for noget på foderbrættet. Endnu sidder der bær og små hyben i flere buske og træer her i haven. Så det tyder ikke på, at de ligefrem har manglet føde indtil nu.

At moreltræet bar et utal af bær sidste år ses tydeligt henne under træet nu. Der ligger så mange kirsebærsten under det, så det næsten ser ud som om, der er drysset lecakugler under det. Jeg håber ikke, at alt for mange af kirsebærstenene spirer. Hvert år kan jeg rykke en masse små, nysåede planter op.

Koldt i drivhuset

Vi har endnu ikke drukket kaffe nede i drivhuset. Det er ellers en af vores vinter- og forårstraditioner lige så snart, vejret tillader det. Der kan blive rigtig dejligt inde bag glasset, også på denne årstid. Men vi har egentlig ikke haft så forfærdelig meget solskin indtil nu.

Jeg skal love for, at det husfred, jeg har plantet dernede, er blevet til et frodigt, grønt bunddække. Flere ting er ved at vågne til live, men alligevel varer det en rum tid endnu, før vi kan begynde for alvor med forårssyslerne i drivhuset.

Ud med riven.

Jeg går en tur i haven med riven - også nu, hvis der ikke er sne. Haven opleves på en dejlig, forunderlig og livsbekræftende måde, når jeg går rundt og river og løsner jorden. Grene falder ned, blade blæser lidt væk fra det sted, hvor de skal værne og lune om de små, nye planter, der på mirakuløs måde dukker op.

Haven med dens myldrende liv opleves på en helt anden måde, og glæden er lige stor hvert år, når snart en slags, snart andre forårsblomster dukker op af jorden og er velkomne gæster for en tid hvert forår. Intet er så livsbekræftende som at eje en have og opleve naturens mylder af mirakler på første parket.

Den hvidgrønne, brogede ingefærplante har siden iefteråret stået med utroligt smukke blade. Forunderligt at kunne hente så smukke blade ind hele vinteren, uanset om det er frost eller tø. Det er bløde blade, der kan blive ret store. De er meget smukke at bruge i dekorationer, især på denne årstid, hvor vi ellers ikke er forvænt med sådant løv.

Fine knopper på vej i i det hvide tulipantræ.