Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Hesteejere skal leve op til skrappe regler for hestefoder, som de selv har ansvar for at sikre sig er i orden.

Det er godt et år siden, at de nye EU-regler om foderhygiejne trådte i kraft - regler, der kom i kølvandet på en række sygdoms- og forureningsskandaler i Europa med foder som smittekilde. Reglerne har til formål at højne foder- og fødevaresikkerheden. De stiller krav til foderproduktion og fodring af dyr og skal sikre, at foder ikke er farligt. Og den, som fodrer dyr, har selv ansvaret for, at foderet er i orden.

Hvad mange hesteejere måske ikke er klar over er, at de nye regler også gælder for hestehold. Det kan nok lyde lidt mærkeligt, for i Danmark er hesten fortrinsvis et kæle- og sportsdyr. Der slagtes kun et par tusinde heste årligt i Danmark. Men efter EU-lovgivningen er hesten et fødevareproducerende dyr. Især i de sydlige EU-lande bliver der solgt en del hestekød til konsum. Og da reglerne er ens i hele EU, skal hesteholdere i Danmark også følge reglerne. Det oplyser Christina Reenberg fra Plantedirektoratet.

Pligt til registrering

»Alle husdyrbrug skal være registreret i Plantedirektoratet. Heste er ikke som andre husdyr i forvejen registeret, så derfor skal hesteholdere selv indberette det til Plantedirektoratet. Det er hesteholdet, der skal indberettes - ikke den enkelte hest. Man skal altså ikke ændre på registreringen, når der kommer en ny hest ind i hesteholdet. Hvis man har heste i fællesstald, kan man nøjes med en fælles indberetning,« siger Christina Reenberg.

Hun fortæller, at heste, der er chipmærkede, er undtaget fra registreringspligten. Så hvis alle heste i et hestehold er chipmærkede, skal hesteholdet ikke registres. Man skal dog altid overholde den øvrige foderstoflov-givning.

Har man søgt støtte efter enkeltbetalingsordningen, er man allerede registreret. Også husdyrbrug med kvæg, svin, får m.m. er registreret i det Centrale Husdyr Register (CHR). I begge tilfælde behøver man altså ikke at lade hesteholdet registrere.

»Det gælder dog ikke ved brug af forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form. Det skal indberettes til Plantedirektoratet, da de er omfattet af kravet om krydsoverensstemmelse. Man kan blive trukket i støtte, hvis man ikke oplyser det til Plantedirektoratet. Og så skal man tilmed have et specielt kvalitetssikringssystem,« siger Christina Reenberg.

Nye regler

Efter de nye regler må man kun købe foder af virksomheder og landmænd, der er registreret i Plantedirektoratet, og alle husdyrhold skal overholde reglerne for god produktions- og fodringspraksis. Reglerne kan ses på Plantedirektoratets hjemmeside i Foderhygiejneforordningens bilag I og III.

»Der er blandt andet krav om, at det rette foder bliver givet til de rette dyr, at foder ikke opbevares sammen med kemikalier, at vandkopper skal holdes rene, at foder og strøelse ikke må være fordærvet, og at der er et tilstrækkeligt tidsrum mellem græsningsrotationerne for at begrænse parasittrykket,« fortæller Christina Reenberg og tilføjer:

»Der er også et krav om sporbarhed. Hvis der opdages en forurening, skal man kunne spore sit foder. Hvor og hvilket foder har man købt? Hvornår blev det leveret? Hvilket parti blev det leveret fra?«

Indkøber man foder og sælger det videre, er man omfattet af reglerne for foderstofvirksomheder, som er mere omfattende.

www.pdir.dk/foderhygiejne - og hent blanketten til ansøgning om registrering.

eller pjecen på: www.lr.dk/kvaeg/diverse/branchekode_pjece.pdf.