Af Merete Hattesen
hattesen@landogliv.dk
Tlf. 33394753

Foto: Merete Hattesen.
Sæt traileren på højkant med disse Woopti parkeringsbeslag, set på Agromek. Så fylder den meget mindre under opbevaring.
Har du problemer med for lidt plads til at opbevare traileren, skulle du måske se nærmere på Woopti parkeringsbeslag, som jeg stødte ind i på Agromek. Ved hjælp af det kan du vippe traileren om på siden og spare 60 til 70 procent af pladsen. Beslaget er monteret med hjul, så traileren nemt kan flyttes.
Beslaget passer til alle trailere med hjul under kassen og med udvendige hjul og skærme. På trailere med to aksler monteres det på forreste aksel. Beslaget er godkendt til trailere med en egenvægt på 500 kg og er galvaniseret. Det monteres uden værktøj og er nemt at håndtere.
En katteøjebeskytter til sidemontering installeres under trailerens bund, så de fabriksmonterede lygter eller reflekser ikke tager skade, når traileren vippes op.
Beslaget kan for eksempel købes hos www.dintrailer.dk/ shop til 514 kr. inkl. moms, bolte og skruer.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: