Log på Forside
 
Svinestreger
Svinestreger. Roman af Martin Bavngaard. Forlaget Hovedland. 336 sider. Pris 248 kr. www.hovedland.dk

Kommunesammenlægning. Emnet lyder langt fra underholdende for en roman. Men sjov og indimellem helt grotesk er Martin Bavngaards roman 'Svinestreger', der foregår i Lidkøbing et sted i Jylland, hvor de har et slagteri med en direktør, der er kreativ ud over det sædvanlige.

I kommunalbestyrelsen sidder blandt andet bønder, der - som titlen antyder - er med til at lave svinestreger for at tilgodese private hævnmotiver og få kabaler til at gå op. Et væld af personer optræder sideordnet i romanen, der tegner et satirisk tidsbillede af lokalpolitikere i aktion på alle niveauer. Her er der både plads til romantik, beregnende flirt, kamp mod vindmøller og en ukrainsk tank med gylle i kanonen. Handlingen er indimellem så skør, at man må grine - også af, hvem der til sidst trækker det længste strå. Forfatteren Martin Bavngaard er journalist og bor i Hadsund. De lokalpolitiske typer vil sandsynligvis virke genkendelige også andre steder.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: