Vestside af huset - set fra gårdspladsen.

Varmetabet fra vores huse er den primære årsag til, at vi tilfører varme.

Hvis varmetabet var nul, ville varmeudviklingen fra beboerne og fra lamper med videre være tilstrækkelig til at opvarme huset. Men sådan er det som bekendt ikke. Vi gør jo næsten alt for at minimere varmetabet. Og grunden er god nok: det koster nemlig penge at rutte med varmen.

Men det koster også penge at isolere og skifte til nye, lavenergi-termoruder af god kvalitet. Det er derfor vigtigt at have kendskab til hvor og hvordan varmen tabes fra huset. Der er ikke ret meget ræson i at lægge ekstra 200 mm mineraluld på loftet, hvis det reelt er de 15 år gamle - og måske punkterede - termoruder, der er hovedårsagen til varmetabet. Eller en utæt karm i yderdøren. Med termofotografering er det muligt at sikre sig mod den slags fejltagelser.

Stuehus afsløres

I forbindelse med denne artikel vises billeder af et »stuehus på landet« taget med et almindeligt kamera og et termofotografisk apparat.

Huset er på ca. 120 m2 i grundplan, i to etager med udnyttet stueetage. Det er bygget i 1922. Det er efterisoleret med hulmursisolering, isoleret med mineraluld på loftet, og termoruderne er fra 2003.

Et termofotografisk billede er et farvefoto, og farverne fortæller hvor varme overfladerne er i forhold til omgivelserne. Blå viser, at temperaturforskellen og dermed varmetabet er relativt lavt, hvorimod den gule og hvide farve viser, at varmetabet er stort. Farverne violet, rød og orange ligger midt imellem.

Sammenligner man termofotoene med de »rigtige« fotos af huset, er det tydeligt, at varmetabene er størst fra vinduer og kælder.

På termofotoet af huset set fra gårdpladsen afsløres varmerørene til radiatorerne af de gule, vandrette streger under vinduerne tæt på jordoverfladen.

Isoleringsbeslutning

Det er klart, at graden af varmetabet, altså farverne på termofotoet, skal relateres til hvor stor en del af huset den pågældende bygningsflade udgør.

Hvis der kun er en enkelt gul plet på termofotoet, og resten er blåt eller violet, kan det sagtens være, at varmetabet gennem de blå/violette områder samlet set er langt større end gennem den ene gule plet. Og så er det tænkeligt, at man er bedre tjent med at isolere taget og murene (typisk de blå områder) end at skifte det ene utætte vindue.

Det skal nævnes, at beslutning om isolering/renovering ikke alene bør baseres på en visuel bedømmelse af et termofoto. Omkostningerne ved isolering skal naturligvis sættes i forhold til den mulige besparelse på varmeregningen. Og som allerede nævnt skal farverne (graden af varmetab) på termofotoet relateres til hvor stor en del at husets overflade, de udgør.

Varmetabet gennem et givent bygningselement afhænger af flere faktorer:

- Temperaturforskellen mellem inder- og yderside; jo varmere det er inde i huset og jo koldere det er udenfor, desto større er varmetabet fra huset.

- Bygningselementets isoleringsgrad ¿ tykkelsen og varmeledningsegenskaberne er her bestemmende

- Typen af varmetab ( se næste afsnit)

Varmetab

I forhold til omgivelserne fungerer et opvarmet hus som en varmekilde. En varmekilde afgiver varme på tre måder:

- Stråling - strålevarme er et velkendt fænomen, det er varmere i solen end i skyggen

- Konvektion - afkøling af (og dermed varmetab fra) overfladen øges med øget vind og luftcirkulation; som bekendt kan et læhegn virke »isolerende« på et hus.

- Kontakt/ledning - varme afgives ved direkte kontakt med andre overflader eller bygningselementer; dette er velkendt fra termovinduer, hvor konstruktionen af vinduet og karmen spiller en stor rolle for begrænsning af varmetab

Isolering

Hvad betyder isoleringen så for varmetabet fra et hus?

I tabellen er der angivet nogle typiske tal for årligt varmetab i forskellige situationer. Tallene er opgivet i MJ, kWh og liter fyringsolie - pr. kvadratmeter (m2) overflade af huset. Det forudsættes, at virkningsgraden på oliefyret er 85 %.

Anvendte kilder:

Data for årligt varmetab er leveret af bygningskonsulent Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning.

Fotograf: Maskinkonsulent Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning.

Termofoto af vestside af huset - setfra gårdspladsen

Vestside af huset - set fra haven. Vinduet længst til højre sidder i et svalt spisekammer og til venstre herfor ligger køkkenet.

Termofoto af havesiden viser tydeligt kontrasten mellem de to køkkenvinduer og spisekammeret. Bemærk i øvrigt, at kælderen, der fungerer som fyrrum, også slipper en del varme ud af huset.