Eksempel på variation i elforbrug.

Elselskaberne har gennem de seneste år talt og skrevet en del om såkaldt fleksibelt elforbrug. Men hvad er det egentlig for noget?

I princippet handler det om at flytte elforbruget fra perioder med høj elpris til perioder med lav elpris. Hvad er så nytten af det? To ting, faktisk. For det første, at elkunden får en lavere elregning. For det andet, at elproduktionen bliver billigere - hvilket i sidste ende også er til gavn for elkunden.

Elpris kan handles

Almindelige husholdninger betaler den samme pris pr. kWh el året rundt - uanset om elprisen er høj eller lav. Som bekendt er elprisen sammensat af en række delbeløb:

- Markedsdel

- Transportbidrag til systemansvarlig og netselskab

- Faste afgifter

Den del, som kaldes markedsdel, kan der handles om. De andre dele ligger fast.

Siden 1. januar 2003 har alle kunder frit kunnet handle på elmarkedet. En kunde kan skifte leverandør og kan vælge mellem de produkter, som elselskaberne udbyder.

På www.elpristavlen.dk er der rig mulighed for at studere dette nærmere.

Billigst om natten

Tidligere var man forpligtet til at aftage en vis mængde miljøvenlig strøm - den såkaldte prioriterede produktion. Det var typisk strøm fra vindmøller og biogasdrevne generatorer. Men siden 1. januar 2005 er al el blevet indkøbt på det fri elmarked. På markedet konkurrerer alle producenter af el, lige fra store kraftvarmeværker til vindmøller.

Prisen på el (markedsdelen) er bestemt af udbud og efterspørgsel på markedet for el.

Køb og salg foregår på en børs for el kaldet www.nordpool.com . Her kan såvel danske som udenlandske elproducenter udbyde deres el-energi, og elselskaberne køber her deres el hjem til kunderne.

Elprisen på Nordpool varierer time for time.

El er tit billigere om natten, hvor forbruget er lavt. Andre tidspunkter med lav elpris er typisk i weekender og i sommerperioden. Elprisen på Nordpool er desuden afhængig af mængden af tilgængeligt vand til vandkraften i Norge og Sverige.

Den gennemsnitlige pris på elbørsen var i første halvår af 2006 cirka 33 øre/kWh. Men i spidsbelastningsperioder kan den være op til 10 gange højere - og når den er billigst, er den helt nede på kun cirka to øre/kWh. Denne enorme variation rummer som nævnt muligheder for besparelser.

Timemåler

I langt de fleste husstande aflæses elmåleren typisk kun én gang om året - manuelt. Elmålerne giver ikke mulighed for at se, hvornår strømmen er brugt. I praksis betyder dette, at husstandene bruger el til formål, som godt kunne vente til tidspunkter på døgnet, hvor elprisen er lav. Eksempelvis kunne fremstilling af foder på en landbrugsejendom eller tørretumbling af tøj flyttes til om natten. Men så skal der være et incitament til det.

Når elselskaberne kun i meget begrænset omfang tilbyder timebaserede elpriser til almindelige elkunder, så skyldes det, at udskiftningen af de gamle elmålere med nye timemålere går meget langsomt. Dansk Energi vurderer, at de nye målere koster cirka 1000 kr. Forventningen er, at elkundens øgede opmærksomhed omkring elforbruget giver mulighed for at spare op til to procent. Med et årligt elforbrug på eksempelvis 6000 kWh vil en besparelse på to procent betyde, at elregningen bliver cirka 200 kr. lavere.

En timemåler gør det altså lettere at spare på elregningen, men den gør ikke arbejdet for dig. Den flytter ikke elforbruget til de billige tidspunkter.

Computer i alt

Men der er hjælp på vej. Ny teknik til kommunikation og styring gør det ret snart muligt at praktisere fleksibelt elforbrug helt automatisk. Såkaldt 'Pervasive Computing' (computere i al ting) forventes at komme til at spille en afgørende rolle i en generel udbredelse af fleksibelt elforbrug i hele samfundet.

I husholdningen vil 'computere i al ting' således kunne styre driften af frysere, køleskabe, opvaske- og vaskemaskiner, aircondition m.v. Perspektivet er, at elselskabet efter aftale med familien fastsætter nogle regler for, hvornår der må anvendes meget strøm i hjemmet, og hvornår det er lovligt for elselskabet at slukke for visse storforbrugende elapparater i hjemmet. 'Pervasive Computing' og it-teknologi gør disse ting mulige.

Regulerbar reserve

giver lavere pris

Elproducenterne kan med en bedre styring af elforbruget reducere behovet for en stor reserveproduktionskapacitet i form af kraftværker, som bare står standby. Disse standby-kraftværker er gode at have en bitter kold vinterdag, hvor elforbruget er meget stort, men de er temmelig dyre at holde startklare.

Med (styret) fleksibelt elforbrug får elværkerne adgang til en ressource (elforbrugende apparater og maskiner, hvis anvendelse uden nævneværdige problemer kan udskydes i nogle timer), som kan afbrydes med kort eller helt uden varsel. Elforbrugerne leverer altså med fleksibelt elforbrug regulerbar kraft og reserver - i konkurrence med kraftværkerne.

Det reducerede behov for reserveproduktionskapacitet giver lavere elpris og reelt også en forøget forsyningssikkerhed.

Anvendte kilder: Dansk Elforsyning Statistik | 2005.Teknologirådets Nyhedsbrev til Folketinget, nr. 189, Februar 2004.