Haven skal være en sanseoplevelse
En have i harmoni er mere end blot en græsplæne og et par bede. Den skal være en oase for sjælen.
Af Merete Hattesen
hattesen@landogliv.dk
Tlf. 33394753
Havedesigner Peter Dupont Kristensen er her i gang med at sætte forskellige sten sammen, som giver en særlig stemning og smukke oplevelser for øjet. Kilde: www.groenthavedesign.dk.
"En have består ofte kun af en græsplæne med et enkelt bed eller to. Men den kan indeholde så meget mere. Haven bør være en stemningsfuld oase for sjælen fyldt med sanseoplevelser. Et sted hvor man føler sig godt tilpas og finder harmoni".
Det mener havedesigner Peter Dupont Kristensen, der lige har startet sin egen virksomhed, GRØNT Havedesign i Odense efter 25 års erfaring i havebranchen. Men han kører over hele landet.
Han har arbejdet en del med haver i udlandet, blandt andet i Canada og Tyskland. Og det bedste herfra bruger han som inspiration i sit havedesign af danske haver.
"Jeg har en bred viden om sammensætning af farver, planter og materialer og deres psykologiske påvirkning. Og jeg lægger meget vægt på, at design og rådgivning af haver sker med udgangspunkt i brugernes behov", siger han.
Peter Dupont Kristensen kan træffes på Land&livs fire aftenmøder i april om "Hus og have på landet", hvor han er klar til en havesnak og gerne giver gode råd om den harmoniske have, en oase for sjælen. Husk at medbringe et billede, en tegning eller skitse af have og hus.
Fra den 7-13. maj fra kl. 15-18 holder han åben haveuge, hvor man kan møde op og få gratis haveråd på adressen i Odense.
Fra 1. maj: www.groenthavedesign.dk eller på tlf. 22 67 97 77.
Haven bør være et sted, hvor man føler sig godt tilpas, finder glæde og harmoni og kan slappe af - for eksempel i en hængekøje, mener havedesigner Peter Dupont Kristensen. Kilde: www.groenthavedesign.dk.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: