Orbicon har masser af gamle kort over, hvordan drænrørene i sin tid er blevet lagt.

Masser af regn kombineret med gamle dræn, der ikke længere fungerer ordentligt. Det er mange steder årsag til oversvømmelser og høj grundvandsstand.

Det sidste kan ikke altid ses direkte, men når grundvandsstanden stiger til mindre end en meter under terræn, går det ud over afgrøderne. Afkastet bliver dårligere, og jorden bliver sumpet.

Derfor står mange landmænd over for beslutninger om at renovere dræn eller grave grøfter.

I begge tilfælde er det værd at vide, hvor de gamle dræn ligger. Den viden kan man få fra drænarkiverne hos Orbicon A/S, der er en del af Hedeselskabet.

"Hvis man vil renovere sine dræn eller skal have udført en eller anden form for gravearbejde på sin grund, er det godt at vide, hvor drænene er gravet ned. Ellers skal entreprenøren grave i blinde. Og det koster kun omkring 1000 kr. at få denne information fra os - noget, der kan spare tid, penge og besvær," oplyser Mads Sønnegaard Poulsen, kommunikationsmedarbejder hos Orbicon A/S. Orbicon har denne vinter fået mange henvendelser, både fra private lodsejere og kommuner, der skulle bruge fortegnelser over dræn. Mange på grund af at drænene ikke kunne aflede vandet fra marker og veje.

Gamle rør kollapser

Man begyndte at dræne jorderne i sidste halvdel af 1800-tallet. Statslige tilskud samt stor arbejdsløshed gjorde, at der for alvor kom gang i dræningen i Danmark i 1930'erne og 1940'erne. Mange af drænrørene er derfor meget gamle. Der kan være gået trærødder gennem dem, hvis de for eksempel går under levende hegn, eller de kan være kollapset eller tilstoppet.

Er drænene nedgravet i højbundsjord, kan de holde omkring 100 år, men befinder de sig i lavbundsjord, der er mere syreholdig, har de kun en levetid på 50 år. Derfor begynder mange dræn nu at kollapse, især de gamle lerrør, som ikke er specielt modstandsdygtige.

Efter Anden Verdenskrig begyndte man at bruge drænrør af beton.

Når drænrørene bryder sammen, resulterer det i en forhøjet grundvandsstand - nogle gange usynligt og andre gange som oversvømmelser.

Afhængig af drænenes konstruktion kan en oversvømmelse godt opstå, fordi drænrørene på nabogrunden er brudt sammen. I det fleste tilfælde er det så naboen, der skal sørge for at få repareret drænene.

Partsfordeling

I 1930'erne begyndte staten at yde tilskud til at lægge dræn. Det havde to formål. Det ene var at skaffe mere landbrugsjord og dermed flere fødevarer. Det andet formål var at få flere i arbejde. Derfor var det blandt andet et krav, at arbejdet foregik med spade, skovl og trillebør - gravemaskiner var ikke tilladt. En anden forudsætning var, at man brugte en autoriseret rådgiver, hvilket ofte var Hedeselskabet.

70 procent af omkostningerne blev dækket af staten, mens de resterende 30 procent blev fordelt på dem, der havde udbytte af dræningen. Den gamle partsfordeling vil stadig gælde, medmindre andet af aftalt.

Staten yder ikke længere tilskud, men skal drænene for eksempel renoveres, skal udgifterne ofte fordeles mellem de parter, der oprindeligt var med i partsfordelingen. Den gamle partsfordeling er blandt nogle af de dokumenter, der ligger i Orbicons drænarkiv, og det kan have stor interesse for lodsejeren.

Vil du have fat i de gamle optegnelser og sager om drænene på din jord, kan du kontakte Orbicon.

Arkivet for Sjælland, Øerne og Bornholm bestyres af Niels Mynster Ivarsson, tlf. 46 30 03 91 eller mail nmi@orbicon.dk

Arkivet i Jylland bestyres af Astrid Merete Borch, tlf. 87 38 61 21 eller mail amb@orbicon.dk

Arkivet på Fyn bestyres af Jette Østerhåb, tlf. 63 15 53 21 eller mail jet@orbicon.dk

Denne vinter har budt på masser af vand, og nogle steder har det svært ved at komme væk, fordi de gamle drænrør er kollapset.