Foto: Merete Hattesen.

Allerede et par år efter plantning havde vi følelsen af, at vi var i en skov. Så hurtigt gik det, siger Christen Rauff, som har stor fornøjelse af en lydløs og tidligere golfbil til at komme rundt i skoven og arbejde.

"Jeg tabte en gang min kone i svinget," ler Christen Rauff under beretningen om dengang, parret sammen plantede deres ti hektar store skov. Han kørte den lejede plantemaskine, og hun sad bagpå og stak de spæde træer ned i jorden. En enkelt gang gik det altså for stærkt, og hun røg af.

"Det var hun heller ikke helt tilfreds med," smiler han, mens han beretter om det ellers gode teamwork, der førte til den smukke og meget varierede Storgaardskov lidt uden for Ejstrupholm, hvor Land&Liv er på skovvandring. Med på turen er også skovfoged Claus Hemmingsen fra skovdyrkerforeningen i Vejle.

Plantning over to år

Christen og Christa Rauff driver en fritidsejendom på i alt 19 hektar, hvoraf ti hektar nu ligger i skov. Parret delte plantning af skoven op over to forår, 1999 og 2000, så de bedre kunne overskue det ved siden af deres daglige job.

"Det var et stort arbejde, men jeg synes ikke, det var for besværligt. Det var meget spændende at skabe skoven selv og følge den helt fra start," siger Christen Rauff.

Og træerne kom fantastisk godt. Ud af 3600 plantede træer pr. hektar var der måske kun 50 der gik ud.

Skoven er meget varieret med delområder, hvor enten bøg, eg, ask, lind, ahorn, birk, løn, kirsebær, gran eller fyr dominerer. Som ammetræer er der brugt lærketræer, popler, birk, nåletræer og begrænset mængde rødel.

Før plantning var der reolpløjet, så der kom ikke så meget ukrudt. Men Christen Rauff rensede og fræsede alligevel hyppigt jorden de første tre år. Han kunne nemlig lide at gå og pusle i den nye skov.

Kortlagt jordtyper

Før plantning havde parret valgt at få lavet en lokalitetsundersøgelse, hvor jorden undersøges i halvanden meters dybde for at få kortlagt variationen i jordtyperne.

"Det er der ikke så mange der vælger at bruge penge på, selvom der er tilskud til det i skovrejsningsordningen. Men det er en meget nyttig viden, som man kan bruge til at placere træarterne på den jordtype, hvor de gror bedst," fortæller Claus Hemmingsen.

Og det er netop, hvad Christen og Christa Rauff har gjort. Analyserne viste nemlig ganske overraskende store variationer i jordtypen og afslørede områder af lerjord på de ellers så sandjordsprægede arealer.

"Havde vi ikke fundet lerjord, havde vi nok ikke turdet plante bøg. Men det gjorde vi, og det er jeg rigtig glad for," siger Christen Rauff.

God rådgiver

Det var den lokale Skovdyrkerforening der i sin tid designede skoven og rådgav omkring plantevalg m.m. Og som siden har været med på sidelinjen med et årligt besøg om pasning, beskæring og udtynding af skoven.

"Vi meldte os ind i foreningen, da vi begyndte at overveje, om vi skulle rejse skov. Og det har vi haft meget stor glæde af. Uden deres støtte, råd og faglige backup havde vi ikke selv turde gå i kast med projektet. De er vores sikkerhed," siger Christen Rauff.

Udgangspunktet var ønsket om en varieret skov, primært med løvtræer. Men hvor hvert delområde var stærkt domineret af en enkelt art, så man følte, at man bevægede sig fra en bøgeskov over i en egeskov, over i en nåleskov, over i en askeskov og så videre.

"Vi ville frem for alt ikke have det samme miksede skovbillede overalt," siger han.

Til gengæld er det bugtede skovbryn ti og tyve meter bredt for at få læ. Og fyldt af en meget varieret blanding af buske og træer for at få mange blomster og frugt ind i skoven.

www.skovdyrkerne.dk

Seks meter brede stier blev tegnet ind i skoven fra begyndelsen, så de gik igennem alle de forskellige skovtyper. Senere vil Christen Rauff også lave smalle vandrestier, når han er ude og tynde i skoven. Her ses en god blanding af eg, gran og de hurtigtvoksende popler. Poplerne er ammetræer, som står på række, så de er nemmere at fælde.

Spor i landskabet går igennem skoven og den lille stenalderboplads, som Christen Rauff har bevaret et hjørne af. På grund af reolpløjningen kom Horsens museum ud, og de fandt en 5000 år gammel stenalderboplads. Efter kortlægningen fik vi så lov at reolpløje. Men vi har friholdt et lille område, hvor vi med stolper har markeret omridset af et af stenalderhusene. Så vi nu har vort eget lille museum i skoven, siger Christen Rauff (t.h.), som her sidder sammen med skovfoged Claus Hemmingsen.