Log på Forside
 
Varmepumpen trækker på solens energi

En varmepumpe har både en ydre og en indre lighed med et køleskab, idet begge apparater har en kompressor, et kølemiddel og en ekspansionsventil som de tekniske omdrejningspunkter. I varmepumpen er kredsløbet blot omvendt, således at kulden ledes bort fra installationen, mens varmeenergien overføres til boligens centralvarmesystem via en varmeveksler.

Varmepumpen drives af el, men trækker derudover også indirekte på naturligt lagret solenergi i jorden eller i udendørsluften, når den leverer varmt vand til boligens radiatorer eller gulvvarmesystem.

En varmepumpe kan etableres i både nye og gamle huse.

Jordvarmepumper kræver udendørs plads til nedgravning af slanger, mens en luft-vand-varmepumpe kan monteres overalt. Eneste betingelse er, at der ikke er tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas i området.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: