158 maskin- stande på Roskilde Dyrskue
Største maskin- udstilling i 15 år.
Når Roskilde Dyrskue åbner portene fredag 8. juni, bliver det med den største maskinudstilling i 15 år. Interessen har været så stor, at der meldes totalt udsolgt af stande, og flere står på venteliste.
"Udstillingsområdet er ellers udvidet til 50.000 kvadratmeter jord. Flere udstillere har i år har ønsket mere plads, og flere firmaer er gået samme om nogle af de 158 stande, der danner rammer for de mange forskellige udstillinger," oplyser maskinkonsulent Hans Henning Sørensen.
Der bydes på mange spændende maskinnyheder. Lige fra de store tonstunge entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner og traktorer til både store og små havebrugsmaskiner af alle slags.
Dertil også spændende nyheder til den grønne branche, blandt andet skov, landskab, andelsgartnere, planteskoler, landskabspleje og meget mere.
Endvidere kommer en række firmaer med det sidste nye inden for byggematerialer, inventar og opvarmning med videre til både driftsbygninger, landbrugsejendomme, stuehuse og villaer.
Den store maskinudstilling er alt i alt med til at sikre hele den professionelle side af Roskilde Dyrskue bliver helt i top, lover maskinkonsulent Hans Henning Sørensen.
Roskilde Dyrskue finder sted 8., 9. og 10 juni.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: