Haven netop nu er et stort blomsterflor. Bare ærgerligt at blomsterne ikke holder ret længe, på grund af aprils og nu majs sommeragtige varme og meget blæsevejr og næsten kun duggen, til at give fugt.
Blomstrende frugttræer, moreller, kirsebær, æbler, pærer, og ikke at forglemme de helt vidunderlige paradisæbler, som er mine yndlingstræer. Røde, hvide og lyserøde. Man føler sig næsten som i Alices eventyrland.
Skønt, at vi næsten ikke har haft nattefrost, mens frugttræerne blomstrer.
De japanske kirsebærtræer er et helt kapitel for sig. Utroligt smukke i et væld af lyserøde blomsterskyer. Jeg husker fra min barndomstid et meget smukt træ af denne art, i mejeribestyrerens have, som vi kom forbi, når vi kom til og fra skole. Jeg mente, at det måtte blive nogle meget gode kirsebær fra et træ med så smukke blomster. Jeg var på dette tidspunkt helt uvidende om, at et japansk kirsebærtræ er et prydtræ - uden frugter.
Vi har et japansk kirsebærtræ i nærheden af terrassen, hvor der står en del havemøbler. Når blomsterne fra træet falder, er der pludselig et helt lyserødt tæppe på fliserne. Det kan være noget af et arbejde at feje dem op. Men alligevel synes vi, det er arbejdet værd.
Nyt folie i dammen
Vand i haven er noget vi er glade for. For ikke så mange år siden fornyede vi plastfolien i et bestående bassin. Desværre fik vi skåret folien af for langt nede. Det bevirkede, at vandstanden ikke kunne være helt så høj, som jeg gerne ville have den.
En af vore gode venner hjalp med at få det renset op for blade og grene nu her i foråret. Da vi stod nede på bunden af den lille dam, blev det hurtigt besluttet, at vi vist hellere måtte benytte lejligheden til at få nyt folie lagt i og så starte helt forfra med ny stenkant og det hele, for alle stenene måtte nødvendigvis fjernes for at få folien rigtig på plads.
Jeg er meget taknemlig for Vagns store arbejdsindsats, for det blev ham der kom til igen at lægge stenene, som danner rammen om bassinet. Jeg har måttet holde lidt lav profil med det grove og tunge arbejde i haven efter en skulderoperation her i foråret. Det har ikke været helt nemt ikke at kunne lave det i haven, jeg plejer at kunne. Men den højre arm fejler ikke noget, så det går alligevel. Den bedste medicin er for mig - ligesom for mange andre - haven og dens mange gøremål.
Rislende bæk
En af fornyelsen ved havebassinet er en lille bæk med vand, der pumpes op for enden af bækken og løber rislende ned i dammen med en dejlig klukkende lyd. Vi har også indkøbt guldfisk og nye vandplanter. Alle de gamle vandplanter er kommet ned i en andedam, da de var blevet alt for store. Især den gule iris havde rigtig boltret sig. En anden, hentet ude i naturen med smukke hvide blomster, havde i den grad formeret sig, at jeg ikke turde have den ved bassinet igen. Selvom den måske blev plantet i en kumme eller potte, formerer den sig både med løg og frø. Men smuk er den. Nu vil jeg helst fremover nyde den, når jeg ser den i naturlige søer og vandløb.
Det tager selvfølgelig lidt tid, inden der igen bliver frodighed at se på ved dammen , men alene fornyelsen med det rislende vand er noget, vi allerede fryder os over.
Der er anlagt et lille vandfald ved bassinets kant.