Penge til udvikling af bedre brændeovne

Foto: Marianne Fogtmann
Det er en simpel sag at fyre træ af i brændeovnen, men man ved alt for lidt om de processer, der foregår i selve ovnen og også om skorstenens betydning. Det skal der nu forskes i.
Forurening fra brændeovne er et alvorligt problem - især i byerne. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti bruge ti millioner kroner på at udvikle bedre brændeovne. Pengene kommer fra den miljømilliard, som blev sat af på finansloven.
Der skal udvikles nye ovne, og der skal laves forsøg med partikelfiltre i skorstene, så man kan nedbringe forureningen fra allerede eksisterende brændeovne.
I foreningen af danske brændeovnsproducenter, DAPO, glæder man sig over, at der kommer penge til forskning i brændeovne. For selv om det er en simpel handling at sætte ild til et stykke træ, så ved man ikke ret meget om de processer, der foregår i selve ovnen. Det afhænger af træsorten, fugtigheden i træet, brændeovnen og skorstenen.
"Den vigtigste årsag til forurening fra brændeovne er, at folk fyrer forkert. Nogen fyrer med vådt træ, mens andre lægger trykimprægneret træ, mælkekartoner og brugte bleer ind i ovnen," siger Peter Jessen Hansen, der er formand for DAPO til Politiken. Han mener, at man bør indføre sanktioner mod folk, der ikke fyrer korrekt. Det kan for eksempel være i form at et forbud mod at sætte en brændeovn op.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: