Produktionen af stude har en historisk forankring i Salling. Herregårdene Spøttrup og Østergård samt de mange firlængede gårde i Salling er tegn på den velstand, som studeproduktionen var med til at bringe til egnen.
"Studeproduktionen i Salling startede sandsynligvis i slutningen af 1400-tallet og varede i cirka 400 år til begyndelsen af 1900-tallet. "Æraen" var størst i 1700- og 1800-tallet. Der var den gang efterspørgsel efter kød til de større byer. Studene kunne opdrættes på engarealerne uden de store udgifter, og sælges med fornuftig indtjening til handelsmænd, der drev dem til Tyskland for at sælge dem der med god fortjeneste," fortæller projektleder Hans Chr. Christiansen.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: