Moderne landmænd har både jord under neglene og højteknologi i hovedet. I deres dagligdag er der mulighed for både frisk luft, omsorg for dyr og nørderi ved computeren.

Det burde være en smal sag at friste unge med praktisk håndelag indenfor i den butik. Men unge danskere står ikke i kø til en uddannelse i landbruget, så der må kampagne til fra efteråret.

Et af budskaberne til dagens læremestre er, at de selv må gøre noget for at få flere unge ind i faget. Sørg for eksempel for, at naboens unge, som ikke nødvendigvis selv har rod i landbruget, får en chance for at hjælpe til på gården efter skoletid. Det viser sig, at de der har prøvet at arbejde i landbruget også er mere tilbøjelige til at vælge en uddannelse som landmand end de, der aldrig har haft gummistøvlerne på.

Men det går jo endda også uden de unge danske. For tiden er tre fjerdedele af praktikanterne i landbruget fra lande, hvor engelsk ikke er det første fremmedsprog. Så med fantasi og tegnsprog får masser af danske landmænd løst arbejdsopgaverne på gården. Og hvis det hele er lidt besværligt i dagligdagen, kan de jo tænke på, at de dermed hjælper landdistriktsudviklingen på vej i blandt andet Ukraine.

Måske er det ikke kun de unge, der skal satses på med uddannelsen.

I Land&livs tema om uddannelse har vi også set på mulighederne for at blive voksenlærling og kigget på de krav, der skal til for at overtage et landbrug over 30 hektar.