Lær din hest sjove tricks

Foto: Jens Tønnesen.
Alle hesteracer kan lære sjove tricks, og det skaber en rigtig god kontakt mellem hest og ejer.
Både du og din hest kan få stor glæde af at træne tricks. Det kræver hverken, at du er født i et cirkus, eller at din hest er en speciel racehest. Med den nye bog, Hestekunster, kan du blandt andet lære din hest at lave spanske skridt, at knæle, at stå postament eller at rulle et tæppe ud.
Bogen viser dig først de grundlæggende lydighedsøvelser, som hesten skal kunne, inden den kan lære at lave cirkustricks. Bagefter kan du gå videre med de forskellige tricks.
Denne form for træning er for alle hesteejere, og ud over at fungere som afveksling fra den sædvanlige træning er den også med til at skabe et tættere bånd mellem menneske og hest. Øvelserne kræver nemlig stor opmærksomhed fra begge parter omkring kropssprog og signaler.
Forfatteren, Suzanne Berdino, er hestetræner og kunstnerisk leder af Cirkus Arena. Hun hører også til blandt verdens dygtigste hestetrænere inden for frihedsdressur. Hun træner selv sine 43 hingste som optræder i maneger både herhjemme og i udlandet.
Bogen fås direkte fra Gyldendal eller hos boghandlere over hele landet og er udkommet 3. april.
Kilde: www.hesteraadgivningen.dkMeHa
Hestekunstner af Suzanne Berdino er udgivet på forlaget Gyldendal. Den er på 96 sider. Vejledende pris 199 kr.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: