Det hjælper ikke at svanemærke et produkt, hvis ikke forbrugeren ved, hvordan den enkelte ovn skal monteres og betjenes.

Rådgivningspjecerne bruger begreber, der bliver opfattet forskelligt alt efter, hvem der læser dem. Den påfyrede mængde opgives næsten altid i kg pr. gang, men er det et eller ti stykker brænde?

Man kunne sammenligne det med, at ti personer fik udleveret den samme kageopskrift, der lød på lidt af dit og en lille sjat af dat. De kager ville bestemt ikke komme til at smage ens.

Brændediameter

For at nedsætte antallet af uforbrændte tjærepartikler skal man tilpasse diameteren på brænde til den enkelte ovn. Derved nedsættes den tid der går, fra brændet kommer i ovnen til der går ild i røggasserne. Jo tykkere brændet er, jo længere tid fordampes den uforbrændte tjære ud gennem skorstenen, der kun er til gene for omgivelserne og er dét, der sætter sig som uforbrændt glanssod i skorstenen.

Da ca. 70 pct. af træets energi er tjæredampe, er det vigtigt, at de hurtigt bliver antændt, så man får en så høj udnyttelsesprocent som muligt.

Som mange ved: Hvis man tager et kg fars op af fryseren i én pakke, eller man tager fire x 250 g op, så vil de fire pakker tø først op, selvom mængden i kilo i de to eksempler er den samme.

I faglitteratur fra den gang, man kun havde biobrændsel som opvarmningskilde, var koks og andet brændsel sorteret efter diameter.

Hvis man måler højden i ildstedets brændkammer og deler denne højde med syv, har man en teoretisk gennemsnitsdiameter på det brændsel, som skal bruges i det enkelte ildsted.

Jeg kender ingen brændeovne, hvor man kan bruge brænde med en diameter på over fem-seks cm (dvs. at diameteren maximalt bør være som en sodavands-/ølflaske).

De testresultater, Teknologisk Institut kommer frem til ved godkendelse af brændeovne, er ud fra den forudsætning, at brændestykkerne er på 4,9 x 4,9 cm.

Ser man på det brænde, som bruges i mange brændeovne i dag, er det meget tykkere, og mange brændeovne har problemer med, at glasset i fyrlågen bliver farvet/tilsodet, fordi det indfyrede brænde bliver fordampet i stedet for at blive brændt af.

I en gammel lærebog, som jeg tror har været brugt på en husholdningsskole, står der, at man altid mindst skal komme fire til seks stykker brænde på ad gangen. Skal man fyre lidt, skal det være lidt i kg, men aldrig i antal brændestykker.

Man kan ikke lave et bål af én pind, men kløver man den i mindst fire stykker, kan man godt, selvom mængden i kilo er den samme.

Skorstenslængde

Problemet er næsten altid, at skorstenen er for kort og derved ikke kan levere det til ovnen ønskede skorstenstræk. Det er en af grundene til, at brændeovne forurener!

I de forskellige brændeovnes tekniske data er der et minimum skorstenstræk, som er opgivet i PA (Pascal) eller mm VS (vandsøjle). Dette svarer til et vist antal meter skorsten, som er forskellig fra model til model.

Hvis man sammenligner brændeovnen med en vogn og skorstenen med en traktor, er det en fordel at traktoren kan trække vognen.

Det ville være dejligt, hvis skorstenstrækket blev opgivet i antal meter skorsten, så almindelige mennesker kunne se, hvor lang en skorsten den enkelte ovn kræver for at kunne fungere. Denne beregning kan den lokale skorstensfejer lave ud fra nogle enkelte normtal.

I brændeovns- og skorstensproducenters kataloger er der opmålingsskemaer til dimensionering af højder på skorstene, men de er altid efter husets højde og bygningsreglementets afstandskrav til brandbart materiale. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at skorstenshøjden passer til den ovn, der skal monteres, da behovet for skorstenstræk er forskellig fra model til model.

Ser man på de forskellige brændeovnsproducenters hjemmesider står der, at de fleste DS-godkendte ovne skal have en skorsten som mindst svarer til tre en halv til fire en halv m isoleret stålskorsten monteret oven på ovnen.

Hvorfor sælger de samme producenter så en pakkeløsning med ovn og skorsten, hvor den isolerede stålskorsten kun er to meter?

Når man ser på et dansk villakvarter med et-planshuse, er der ikke mange huse med brændeovn, der har en skorsten der stemmer overens med Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 189 (på s. 45 står der om skorstenen ved fyring med fast brændsel: "Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst fem m. Ved fastbrændselskedler og andre ildsteder, der skal have højere skorstene for at fungere sikkert, bør man følge kedelproducentens anvisninger om minimumshøjden")! Det er oftest i disse bebyggelser, der er problemer med røggener.

Flemming E. Nielsen har været skorstensfejer i 30 år er i brevveksling med miljøminister Connie Hedegaard om de skorstensberegninger, han her skriver om.