Log på Forside
 
Roadmovie om landlivet
Du kan hjælpe filmselskabet med tips.

"Jagten på landlivet" bliver titlen på en ny film, som vil fortælle om landdistrikternes problemer og muligheder. Realdania skyder 720.000 kr. i projektet, og også Socialministeriet støtter det.

I samarbejde med DR TVs undervisningsafdeling optager produktionsselskabet Documentary.dk de næste par måneder roadmovie'en, som skal sendes i seks afsnit på DR.

Samtidig underbygges "Jagten på landlivet" med et service-website samt en undervisningsguide om landdistrikternes problemer og muligheder - med udgangspunkt i bygningerne.

Documentary.dk har de seneste to år arbejdet intensivt med kulturhistorien på landet. Sidste år udkom dokumentarprojektet "Landliv Nu - mennesker i landbruget". I november blev serien fulgt op af tre film om de truede ildsjæle i lokalpolitik under titlen "Den politiske original", og nu starter så optagelserne til "Jagten på landlivet". Alle tre produktioner er lavet i samarbejde med DR Undervisning.

"Med en afstikker til vore nabolande kører vi de egne af Danmarks tyndt, som plages af befolkningsflugt og slum i de forladte bygninger. Vi skal se problemets omfang og besøge folk med bud på, hvordan de kan undgås," siger tv-producent Flemming Juul Helsted fra Documentary.dk om "Jagten på landlivet."

Foga

Documentary.dk efterlyser folk med kendskab til meget udsatte samfund, eller nogen der har bud på gode eksempler på løsninger. Du kan henvende dig til redaktionen på "Jagten på landlivet" på e-mail-adressen landlivet@documentary.dk eller ringe på 62 68 22 11.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: