Bofællesskabet Solvang i Thailand
Bofællesskabet Solvang i Thailand, som er startet af Louis Colding-Olsen og hans thailandske veninde, søger fortsat flere interesserede seniorer, som kunne tænke sig at slå sig ned i en længere periode og være med til at opbygge landbruget.
Ideen er, at det skal være mangfoldigt, drives på forsvarlig økologisk måde og være en inspirationskilde for den lokale befolkning. Der er kommet gang i et mindre svinehold, og der er plantet en del frugttræer.
"Nu skal der mere gang i grønsagsavlen, så der er brug for folk med grønne fingre og lyst til at eksperimentere. Der skal blandt andet bygges et par skyggehuse - det modsatte af drivhuse," fortæller Louis Colding-Olsen.
Han frister med, at Thailand er et smukt sted, hvor det er billigt at bo for en almindelig folkepension.
Louis Colding-Olsen kan kontaktes på mailadressen: solvang_50@hotmail.com.
Du kan også ringe til Jens Kr. Pedersen, Tlf.98 64 90 16
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: