Der er tre gode grunde til, at svineproducent Flemming Jensen, Bjerregård i Pedersker på Sydbornholm, har investeret 1,7 mio. kroner i et lavteknologisk gylleseparationsanlæg.

Den første er, at han vil udnytte sin gylle mere effektivt. Vandmiljøplan II kræver en udnyttelse af kvælstoffet i gyllen på mindst 75 procent. Men for at nå det skal tidspunktet for udbringning tilpasses lufttemperatur, sol, nedbør, jordens beskaffenhed og en af de få dage i ugen, hvor han ikke generer sine naboer.

»Jeg vurderer, at udnyttelsen hidtil har været helt nede på 50-60 procent. Det forringer jorden år for år,« siger han.

Flemming Jensen forventer, at han med den separerede gylle på et tidspunkt kan nå op i nærheden af de 100 procent. I denne første vækstsæson håber han på en udnyttelse af kvælstoffet omkring 85 procent. Men efterhånden som jorden bliver bedre, skulle udnyttelsen også gerne blive bedre.

Et andet formål er at spare på handelsgødningen og alligevel få et større udbytte, fordi den ammonium, der er i den separerede gylle, får planterne til hurtigere at optage kvælstoffet.

Endelig som det tredje vil han gerne have gladere naboer, fordi det lugter mindre, når planterne optager kvælstoffet hurtigere.

Forsøg med hvede

Flemming Jensen investerede i sit separationsanlæg i fjor. Det blev sat i gang i september. Vækstsæsonen i år er derfor den første med separeret gylle på markerne. På gården Bukkegård syd for Pedersker bliver de første forsøg gjort på en mark med hvede, som udelukkende vil blive gødet med naturgødning.

»Det bliver først efter høst, at resultaterne vil vise sig. Men i første omgang har jeg konstateret, at lugten er blevet reduceret til næsten ingenting. Jeg skulle helt ud i marken for at lugte gyllen, og lugten var væk efter en dags tid.«

Hvordan naboerne har oplevet det, kan kun de selv svare på. Forsøgsmarken med hvede har to naboejendomme, som Land&liv har opsøgt.

Forsvandt hurtigt

Restauratør Jonna Andersen har sin bolig lige op til forsøgsmarken.

»Den ligger lige rundt om vores have, og vi er en familie uden tørretumbler, så gyllelugt kan være et irritationsmoment,« siger hun. Men Jonna Andersen er meget tilfreds med sin nabo.

»Han ringer altid dagen før der køres gylle og siger, at nu kan vi godt tage dynerne og vasketøjet ind. Det er vi glade for. Men i år har det ikke lugtet nær så meget som tidligere, og det forsvandt meget hurtigt efter en dags tid,« siger hun.

Færre gener i år

De andre naboer er Hanne og Roland Hansen, der i 20 år har boet på et charmerende landsted med udsigt ud over markerne.

»I de første mange år, hvor gyllen blev kørt ud med spreder, hang lugten i dagevis, og det var altid på de allerførste gode forårsdage,« fortæller ægteparret. »Det var en lille forbedring, da man begyndte at nedfælde gyllen, men det var alligevel slemt,« siger Roland Hansen, som derfor er glad for, at de har en hensynsfuld nabo.

Men i år har de faktisk ikke kunnet lugte gyllen.

» Vi har ikke haft gener af det, og under alle omstændigheder har det været meget kortvarigt,« siger Hanne Hansen. Hun arbejder i Rønne, og på den daglige hjemtur har forskellen på de marker, hun er kørt forbi, og det der mødte hende hjemme i Pedersker, været markant.