Der er gennem tiderne udtalt mange poetiske ord om solen. Og med god grund. Ganske uselvisk skinner den på os og skaber hele grundlaget for vores eksistens. I dag nøjes vi ikke med at lade solen skinne på os. Vi udnytter den rationelt.

Solens kraft eller energi kan teknisk set udnyttes på to måder:

Med solfangere for at producere varme

Med solceller for at producere elektricitet

Her vil vi se nærmere på solfangere og solvarmeanlæg og så gemme solcellerne til en anden gang.

40.000 solvarmeanlæg

I Danmark er der mere end 40.000 solvarmeanlæg, svarende til ca. 400.000 kvm solfangerareal. Langt de fleste producerer varmt brugsvand til enfamilieshuse. Der findes også anlæg til opvarmning af svømmebassiner, og anlæg som leverer varme til fjernvarmesystemer.

Et solvarmeanlæg består af:

Et eller flere solfangerelementer

En varmelagertank, hvilket i reglen er varmtvandsbeholderen

Et rørsystem som transporterer varmen fra solfangeren til lagertanken

Varmemediet, der som oftest er vand tilsat frostvæske.

Solfangerens opgave er at fange solens stråler og omdanne dem til varme. Selve hjertet i solfangeren er en sort, væskekølet plade, den såkaldte absorber. For at øge effektiviteten er absorberen monteret i en kasse med en dækplade af glas eller plastik. Dækpladen tillader solens stråler at ramme absorberen, hvorimod den bremser de udadgående varmestråler. Kassen er isoleret og er typisk udført i vejrbestandigt materiale.

Solfangeren er via et væskefyldt rørsystem tilsluttet en varmelagertank. Væsken køler absorberen og overfører varmen til tanken ved hjælp af en cirkulationspumpe eller ved selvcirkulation.

Solfangeren er normalt tilsluttet husets varmtvandsbeholder, der som oftest er en høj, slank og velisoleret tank. Varmeenergien overføres til bunden af tanken via en varmeveksler som er tilsluttet solfangerkredsen. En anden løsning er at anvende en kappebeholder.

Sommerbehov

Et solvarmeanlæg bør dimensioneres, så det kan dække behovet for varmt brugsvand i sommermånederne. Set over et helt år vil et sådant anlæg kunne dække 50-70 pct. af forbruget af varmt brugsvand. Dette svarer til 10-15 pct. af hele varmeforbruget i en almindelig bolig.

Størrelsen af solfangeren fastlægges af husstandens forbrug af varme. Til opvarmning af varmt brugsvand skal man regne med 1-1,5 kvm solfanger pr. person. For en familie på tre-fire personer vil et areal på fire-seks kvm være passende. Anlægget vil være stort nok til at kunne dække behovet for varmt brugsvand i fire-fem måneder af sommeren.

Varmtvandstanken skal have en kapacitet på 40-60 liter pr. kvm solfangerareal. Varmtvandsforbruget varierer fra person til person men ligger typisk mellem 25 og 75 liter pr. dag.

Ud over at være tilsluttet varmtvandsbeholderen, kan et solvarmeanlæg også (indirekte) være tilsluttet husets vandbårne varmesystem og derved bidrage til rumopvarmningen. I så fald kan man regne med at kunne dække 30-40 pct. af husstandens årlige forbrug af varme.

Supplement

Et solvarmeanlæg kan - som vist - ikke dække energibehovet fuldstændigt, så man skal have en anden - supplerende - varmekilde i huset.

Hvis solvarmeanlægget eksempelvis supplerer et biobrændselsfyr, kan man i sommerperioden helt slukke for fyret. Det er en fordel, da biobrændselsfyr ikke fungerer særligt godt om sommeren ved lav last.

Solfangeren yder mest, når den er orienteret direkte mod syd. Hvis orienteringen derimod er sydøst eller sydvest, falder ydelsen og dermed varmeproduktionen med ca. syv pct. Solfangerens hældning har også betydning. I intervallet 45-60 graders hældning er ydelsen maksimal. Lodret eller vandret hældning reducerer ydelsen med 10 pct. eller derover - afhængig af orienteringen.

Solfangere placeres ofte på hustage, men i princippet kan de placeres alle steder, hvor der er god solindstråling og kun ringe risiko for skygge. Solfangeren bør dog placeres således, at rørføringen til lagertanken bliver kortest muligt.

Der ydes ikke støtte til etablering af solvarmeanlæg. Den tidligere støtteordning ophørte med udgangen af 2001.

Økonomieksempel

Solvarmeanlæg skal supplere et oliefyr, der har en virkningsgrad på 85 pct.:

Et enfamilieshus med fire personer.

Det årlige energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand er 3.000 kWh.

Et solvarmeanlæg kan dække 70 pct., dvs. 2.100 kWh svarende til 250 liter fyringsolie.

Oliefyret er slukket i sommerperioden, herved spares et tomgangstab på 150 liter fyringsolie.

Solvarmeanlægget vil således kunne erstatte ca. 400 liter fyringsolie.

Ved en oliepris på syv en halv krone pr. liter giver det en årlig besparelse på 3.000 kr.

Solvarmeanlægget koster 30.000 kr. inkl. moms og installation.

Den simple tilbagebetalingstid bliver 10 år. Et solvarmeanlæg er stort set vedligeholdelsesfrit.

Mål: 20 pct. solvarme

Den europæiske organisation for solvarmeteknologi (ESTTP) nærer store forventninger til udnyttelsen af solenergi fremover. Ifølge »Solar Thermal Vision 2030« vil det på langt sigt på europæisk plan være muligt at dække 50 pct. af energiforbruget til opvarmning og lavtemperatur procesvarme (mindre end 200 °C) med solvarme. Hvis dette mål nås i Danmark, svarer det til 20 pct. af landets samlede energiforbrug.

I 2005 dækkede solvarmeanlæg ca. 0,3 promille af varmeforbruget i boliger i Danmark.

Gode sider på internettet om solvarme: www.solvarmecenter.dk

www.solenergi.dk

www.altomsolvarme.dk

Søgesiden www.google.dk giver en masse gode hit på solvarme.

Anvendte kilder:

»Fokus på Solenergi«, udgivet af Energistyrelsen.

»Solvarme - Status og Strategi. Forskning, udvikling og demonstration«, udgivet af Energistyrelsen og Energinet.dk.

»Solar Thermal Vision 2030«, udgivet af European Solar Thermal Technology Platform (ESTTP)