De ved to storkereder. Men siger ikke hvor.

Det er et sted på Sjælland. Og der er både gamle og unge storke. De gamle stammer fra et storkeprojekt i Sverige og har efterhånden sat 10 unger på vingerne. Her i foråret forlod de deres hidtidige rede og byggede en ny - hvor de nu har unger. Et ungt storkepar har overtaget den gamle rede.

"De unge vender tilbage år efter år, også før de er kønsmodne, og de er nu at betragte som danske storke der vil snart være klar til at få unger," fortæller Jess Frederiksen, der er formand for foreningen Storkene.dk, der blev stiftet i maj. Han er salgschef i et ingeniørfirma og har været inkarneret storkefan, siden han var dreng. Jess Frederiksen kan på fingrene, hvor der har været storke i Danmark de senere år, efter at storken stort set opgav Danmark som ynglested i 1960'erne.

"Jeg har altid været fascineret af storken. Den er en flot flyver og symboliserer Danmark. Den er tæt knyttet til mennesker og skal helst leve, hvor der er dyrket land. Den har altid været bondens følgesvend. Og det skal den selvfølgelig helst være igen. De mange naturgenopretningsprojekter, der gennemføres i disse år, giver atter muligheder for storken," vurderer Jess Frederiksen.

Venter på storken

"Ja, storken er en dejlig flyver. Den der siger andet lyver," siger Lars Juel Sørensen og knytter forbindelsen til en kendt ShuBiDua-sang. Ligesom Jess Frederiksen er Lars Juel Sørensen med i Storkene.dk.

Han ejer besøgslandbruget Barresøgård ved Lynge i Nordsjælland, hvor storkeforeningen nu har centrallager for storkereder på Sjælland. Rederne kan folk købe sammen med en hotlineservice med gode råd om mulighederne for at tiltrække storke.

"Landmænd kan gøre meget for at få storken tilbage. Bygger man en ny stald, kan man tænke storkereden ind fra begyndelsen. Reden kan eksempelvis placeres på toppen af nye, store, lufttætte siloer. I Tyskland har de held at tiltrække storke på den måde. Storkene foretrækker landbrug, hvor der er økologiske malkekvægbesætninger, eller hvor køerne kommer på græs. Det giver nemlig et miljø, storken kan lide. Hvis man tager høslæt, tiltrækker det også storke," forklarer Lars Juel Sørensen.

I Nordsjælland er der især gode muligheder for at få storken tilbage, mener han.

"Her er masser af hobbybrug med får og heste - ja, der er flere heste nu, end da hesten var arbejdsdyr i landbruget - og her er gode afgrænsede arealer med naturpleje. Efterhånden ser vi mange storke kredse rundt på udkig efter et redested. Jeg håber selvfølgelig, at der snart kommer et par og slår sig ned her hos mig," siger Lars Juel Sørensen, der i foråret satte en rede op på taget af sit stuehus.

Det er kun et spørgsmål om tid, før storken slår sig ned på denne bondes tag, mener han og går i gang med at vise, hvordan man fletter en storkerede.

www.storkene.dk