Log på Forside
 
Hængekøje af fire km tråd
Slap af i en ægte og farvestrålende mexicansk hængekøje.
Foto: Hængekøje Marked Tropical)
Her er hængekøjerne sat op i en dansk have, hvor der er sat stolper i jorden. (

Sommer, sol og hængekøje. Lyder det ikke skønt? Hængekøje Marked Tropical viser på Landsskuet de helt rigtige mexicanske hængekøjer. Det er velvære at befinde sig midt i hængekøjen, så det er bare med at finde åndehuller i hverdagen og slappe af i én.

Den mexicanske hængekøje er fremstillet på Yucatan-halvøen i Mexico. Primært i landsbyen omkring Merida, hvor hængekøjen er det fornemste møbel at fremstille. Netop denne type net-hængekøje uden knuder er håndvævet. Væveteknikken hedder spang og er kendt fra vikingetiden i Danmark - men i dag er den næsten gået i glemmebogen herhjemme.

Køjerne er eftertragtede over hele verden. Både fordi de fleste synes, at de er verdens bedste hængekøjer, og så fordi de er smidigt håndvævede.

Faktisk tager det mindst en uge for en mexicaner at fremstille blot en enkelt hængekøje, og så er der brugt ca. fire km tråd. Smidigheden og komforten i køjen har gjort den populær, og den fint håndvævede kvalitet gør det muligt at ligge mageligt i køjen - og så er den da også et herligt legetøj for børn der elsker at tumle, gynge og gemme sig.

Køje til familien

Den mexicanske hængekøje er så stor, at der da sagtens kan være flere i den på én gang. En tur i hængekøjen er ikke bare en nydelse men også en styrkelse af balanceevnen. Derfor bruges den også i mange institutioner som led i træning af balanceevne og motorik. Den fungerer også som hjælpemiddel for ergoterapeuter og fysioterapeuter, der arbejder med behandling af apopleksi, balance- og sansemotoriske problemer.

Hængekøjerne fås i de rigtige meget brede modeller, for jo større en hængekøje er, jo mageligere er den nemlig at ligge i. Hængekøjerne er faktisk lige så brede, som de er lange, så man kan både ligge på tværs, på langs eller diagonalt.

Køjen er særdeles smidig og komfortabel at ligge i. Den former sig efter kroppen, så du kan lægge dig godt til rette og drømmene kan tage fart.

Den er vævet af bomuld og velegnet både ude og inde og fås i mange strålende farvekombinationer - også i naturhvid.

Det er et møbel til spændende boligindretning i hjemmet eller i institutioner, hvor den vil være en sjov fornyelse.

Specialisten

Det er hængekøje-specialist Kaj Ellegaard fra Hængekøje Marked Tropical, der står for de specielle køjer. Han har igennem 10 år importeret dem, og inspirationen fik han, da han for over 20 år siden var udvekslingsstudent i Mexico. Der sov han i de mexicanske hængekøjer og oplevede hvordan drømmene tog fart under de tropiske himmelstrøg.

"Det var simpelthen så lækkert, at jeg besluttede, at jeg på et tidspunkt blev nødt til at sælge hængekøjer i Danmark. Og som sagt så gjort," fortæller han.

I dag har han over 100 mexicanske familier som lever af at håndvæve hængekøjer til danskerne.

Han rejser selv til Mexico minimum én gang om året for at besøge familierne. For dem gør det at væve en kæmpe forskel i økonomien. Det kan betyde nye fliser eller at børnene kan komme i skole.

Kaj Ellegaard anbefaler køb af en hængekøje fra lande, hvor hængekøjen er seng om natten. Så får man den ultimative liggekomfort.

Åh ja, det er livet. (
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: