Foto: Jens Tønnesen.
Det tager kranfører Chris Russel cirka fire timer at lægge græs fra 10 hektar ind på høtørringsanlægget, der lige som et korntørringsanlæg er fuldautomatisk og ikke kræver manuelt arbejde af betydning.
"Vi har valgt at tørre høet løs i laden i stedet for på marken for at få en bedre kvalitet og fordøjelighed af høet. Og det er netop kvalitet, vi går efter på Barritskov," fortæller Svend Daverkosen, som er udviklings- og rådgivningschef på det økologiske Barritskov Gods.
Sidste år investerede Barritskov i et stort hø-tørreri i laden. Det tørrer hø fra godsets store MVJ-græsarealer med kløvergræs. Og det er der gode grunde til, forklarer han:
"Dels kan vi slå græsset tidligere, hvor der er mere bladmasse og knap så megen stængel, end når man normalt laver hø. Dels bevarer vi mineraler, vitaminer, sukkerstoffer og de små kløverblade i græsset, som ved almindelig høbjærgning ofte brændes af i solen eller regner væk. Og dels er vi fri for at vente på lange tørvejrsperioder, som ofte er sjældne i den danske sommer."
Op til seks meter lag
Lag for lag lægges det fugtige græs ind i laden, hvor det tørres færdigt i det tidligere korntørringsanlæg. Kranen, der kører på skinner helt oppe under taget, henter det løse græs uden for laden gennem et hul i gavlen. Den kan tage en grabfuld på op til 200 kg hø ad gangen, som køres ind i laden og fordeles jævnt i det store hø-tørringsanlæg i op til seks meters højde.
Anlægget rummer 17 x 30 meter med skillevæg i midten - i alt 510 kvadratmeter der kan inddeles i mindre delbokse. Der er lameller i bunden, og luft blæses op igennem lagene af hø.
"Der er ikke ændret meget på det oprindelige korntørringsanlæg, som stadig kan tørre både korn, løg og altså også hø," fortæller Svend Daverkosen.
"To nye lavtryksblæsere med lidt større kapacitet og vores uundværlige kran, som erstatter det hårde, manuelle arbejde med at håndtere løst hø, er stort set vores eneste nyinvesteringer."
Taget i laden er også nyt, men det skulle alligevel udskiftes. Det er bygget med undertag 22 cm under bliktaget, der samler varme fra bliktagets solindstråling. Varmen kanaliseres ned igennem høet via blæsersystemet, hvilket minimerer varmeomkostningerne fra flisfyret og giver en fantastisk tørrekapacitet. Især i denne sommervarme med temperaturer op mod de 30 grader, hvor det største problem faktisk er at få fugtighed nok ind i høet. Det er knastørt.
Med det nye tag løber investeringerne alt i alt op i 800.000 kr.
Hø-mælk
Barritskovs kvalitetshø aftages af en nabo, der har 500 stude, da godset endnu ikke selv har dyr. Det er også studene der afgræsser godsets mange græsmarker, for det er langt fra alt der slås til hø. Sidste år lavede de hø fra godt 50 hektar ud af de 240 hektar med græs. Det gav 1.500 ton økologisk hø fra fuldstændig ugødet græs.
"På længere sigt er det meningen, at vi selv vil lave økologisk hø-mælk fra køer, der udelukkende fodres med græs og hø. Og som står tæt på hø-laden, da transport af løst hø er ret besværligt. Ensilage er bandlyst, da det ikke er godt for koens vom. Faktisk får man i både Østrig og Schweiz en merpris for mælk produceret ensilagefrit," siger Svend Daverkosen og fortsætter:
"Højkvalitetsproduktet hømælk skal selvfølgelig sendes ud til vore 65.000 kunder med grønsagskasserne fra Årstiderne."
Hermed forklarer han, hvorfor godset lægger så mange kræfter og penge i at eksperimentere og udvikle deres hø-tørringsanlæg og højkvalitetsfoder, når de ikke selv har dyr.
Det langsigtede mål med høtørringsanlægget er at vise, at højtydende malkekøer kan producere lige så megen mælk på kvalitetshø som på ensilage. Derfor planlægger Barritskov på længere sigt egen besætning af malkekøer fodret med ladetørret hø, fortæller Svend Daverkosen.
Til højre for skillerummet ligger forårshøet i et lag på to meter, og lageret til venstre er klar til et nyt sommerhøslæt. Man skal lave meget hø, før det kan betale sig at investere i en kran til 400.000 kr. Mindre producenter kan i stedet fint indrette sig med rundballer på et tørreri, anbefaler Svend Daverkosen.