Foto: Jens Tønnesen.

Superhø er ikke bedre rent fodringsmæssigt end superwraphø. Men det kan være nemmere at håndtere i stalden, og giver en tørrere gødningsmåtte. Til gengæld er wraphø nemmere at opbevare, da det kan stå udenfor, indtil man får brug for det.

Wraphø må aldrig blive en nødløsning, fordi det slåede græs er blevet vådt, og ikke længere kan nå at blive tørt til frisk hø. For det kommer der altid dårligt wraphø ud af".

Det siger Bjarne Hansen fra Landscentret, Får og Geder. Han anbefaler, at man i stedet tager grundigt bestik af den kommende uges vejrudsigt, før græsset slås. Og ud fra den på forhånd vælger, om man skal satse på frisk hø eller wraphø. Er vejrudsigten ustabil, bør man altid gå efter wraphø.

Kun ligge et døgn

"Frisk hø skal ligge fire-fem dage med tørvejr og vendes hver dag, mens wraphø kun skal ligge på marken et døgn. Ligger det længere, brænder der for mange sukkerstoffer og blade af i solen. Men holder man sig til et døgn, er wraphø fuldt ud på højde med frisk hø som foder," mener Bjarne Hansen.

Han fortæller, at mange laver wraphø alt for tørt, fordi det typisk ligger for længe. Og så kan ensileringsprocessen ikke forløbe som den skal. Det samme gælder, hvis høet har fået vand. Så regner sukkerstofferne af - og uden dem går ensileringsprocessen ikke ordentligt i gang.

Så hellere for tidligt end for sent og tørt, lyder mottoet.

Det eneste man skal sikre sig er, at der ikke er jord med op, og at tørstofprocenten er over 30, så der ikke er saftafløb.

Wrap er ikke dyrere

"Man skal være klar over, at har hø ligget længe på marken, får man nok en stor mængde ind, men med en lav foderværdi - i forhold til optimalt bjærget wraphø. Og det koster også i forsinket genvækst af nyt græs på marken. Derfor kan den dyrere indpakning faktisk være billigere i sidste ende," siger Bjarne Hansen.

Til gengæld er wrap i rundballer ikke så velegnet, hvis man kun har få dyr. For man skal mindst have 40 moderfår for, at de kan nå at æde en wrappet rundballe hurtigt nok, før den bliver dårlig. Med mindre man vælger de små rundballer, der er ret dyre. Tørt hø kan jo holde sig i ubegrænset tid.

Skal kunne tørre

"Velbjerget hø er et godt foder, som både er sundt og holdbart. Men det er ofte svært at lave ordentligt, tørt hø i det drilske, danske sommervejr, hvis man ikke har mulighed for at tørre det," mener Bjarne Hansen.

Han anbefaler, at man har mulighed for at tørre sit hø. For eksempel kan man blæse små baller tørre på plantørreri, hvis man har sådan et. De står som oftest tomme i den periode, hvor der laves hø. Den lidt mere mekaniserede udgave forudsætter, at man har en kørebund i sit korntørringsanlæg. Men så kan man også sætte minibigballer ind på tørreriet med traktor. Der findes også en noget dyrere løsning til de store høproducenter, hvor man tørrer hø i rundballer på et specielt balletørringsanlæg, som kan tørre 64 bigballer ad gangen.

"Har man ikke et plantørreri, kan man selv lave et interimistisk høtørringsanlæg i en tom bygning af en gammel blæser og drænslanger. Det kan købes brugt hos enhver maskinhandler til en pris på 1.500 kr.," siger Bjarne Hansen.

De fleste græsblandinger i dag er målrettet til afgræsning eller ensilage. Men skal man virkelig lave godt hø som i gamle dage, skal man vælge nogle andre græsser. For eksempel timote og tidlige rajgræssorter med mere stængel.

www.lr.dk under LandbrugsInfo (Får og Geder).

Selvom man skal undgå nødløsningen med at lave hø om til wrap, fordi det har ligget 4-5 dage og pludselig fået vand, har Bjarne Hansen alligevel et råd, hvis det skulle ske: Tilsæt myresyre for at sætte ensileringsprocessen i gang. En liter blandet op i 10 liter vand hældes over hver rundballe med en vandkande lige før wrapning. Glem alt om de dyre mælkesyrebakterier. Myresyre er billigt, og det virker. Man skal bare være forsigtig, da det er stærkt.