Årsmøde for Havebrugs-udvalget i Dansk Landbrug
Af Inger Bach
Årets Have vil få overrakt vandrepokal, diplom og blomster på årsmødet for havebrugsudvalgene 14. juni.
Havebrugsudvalgene vil fremover holde årsmøde først på sommeren. 14. juni starter dagen med kaffe og rundstykker. Til middag er der tag-selv-buffet. Og senere eftermiddagskaffe med kage.
Årets Have vil her få overrakt vandrepokal, diplom og blomster. Vi har tidligere præmieret den udpegede have til årsmødet i Familielandbruget. Men nu, da havebrugsudvalgene fremover kommer til at bestå af medlemmer fra begge foreninger og hedder Dansk Landbrugs Havebrugsudvalg, har vi besluttet at holde et rigtigt haveårsmøde.
Dagen byder på et spændende program med forskellige haveforedrag, emner og lysbilleder fra haver. Alle der har lyst er velkomne. Det er gratis for medlemmer af Dansk Landbrug, men det koster 200 kr. for ikke-medlemmer.
Formiddagens program bliver med den landskendte John Norrie fra Helsingør. Han havde i en del år et program med grønne glæder i radioen. Nu har han sit eget firma og er også en af Land&livs haveeksperter, der giver gratis telefonrådgivning.
Rosen er og bliver havens dronning. Over middag skal vi høre om plantning, pasning, pleje, beskæring, og hvilke sorter af roser der dufter og er smukke og gode til danske haver. Det står Helga og Peter Mortensen fra Løgumkloster for. De deler ud af deres viden og erfaring fra et årelangt arbejde med roser. De har selv temmelig mange af slagsen, cirka 450 forskellige sorter. Og de er gode til at fortælle om plusser og minusser, udseende, dufte, holdbarhed, hvordan vi får sunde roser etc.
Til sidst bliver Årets Have præsenteret, og dagen slutter med et besøg i Årets Have hos Ketty og Jens Christian Andersen i Rogenstrup tæt på landbrugsskolen.
Formand Inger Bach, tlf. 86 68 24 21, bedst før kl. 8.30. Næstformand Åse Poulsen, 97 17 18 51. Axelborg: 33 39 46 00. Tilmelding sker til en af regionsformændene senest to dage før. Øvrige telefonnumre findes i havekatalogerne.
Ketty og Jens Christian Andersen i Rogenstrup har vundet titlen Årets Have 2007.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: