Log på Forside
 
Fem seminarer om fremtidens hestehold

I september arrangerer Land&liv i samarbejde med magasinet HEST og Landscentret Heste i Skejby fem seminarer om indholdet af den nye lov om hestehold.

Her vil eksperter fra Landscentret forklare, hvad loven indebærer af ændringer, som hesteholdere må indstille sig på i fremtiden. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål, og man kan også hente inspiration til fremtidens hesteprojekter blandt de virksomheder inden for hestebranchen, der er inviteret til at udstille.

I en selvstændig sektion, der sendes ud med Land&liv nr. 16 - fra 10. september - bringes artikler om de udfordringer og problemer det giver hesteejere, stutterier og rideklubber, når hestene skal opstaldes og være på fold efter de nye regler.

Magasinet HEST udsender sammen med bladet, der udkommer 25. september, en "Guide til fremtidens hestehold", tilrettelagt i samarbejde med Landscentret Heste.

Så mange gode kræfter er gået sammen om at give hestefolk de nødvendige oplysninger om fremtidens hestehold.

Seminarerne holdes på Dalum Landbrugsskole i Odense mandag 10. september, på Lundbæk Landbrugsskole i Nibe tirsdag 11. september, på Grindsted Husholdnings- og Landbrugsskole onsdag 12. september, i Frederiksborgcentret i Hillerød mandag 17. september og på Landbrugsskolens Sjællands afdeling i Roskilde (Lyngby Landbrugsskole) tirsdag 18. september. Alle steder kl. 18-22. Alle er velkomne, der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding kan ske

fra 20. august via

www.landogliv.dk

www.heste-nettet.dk

eller Tlf.33 39 47 00

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: