Af Marianne Fogtmann
fogtmannn@landogliv.dk
Tlf. 33 39 47 66
foto: Jens Tønnesen
De to australske kvæghunde Chili og Baldrian virker ret barske.
Når man kommer ud på en ejendom, er der næsten altid mindst én hund. Og hunde har det med at komme i centrum, uden at de selv beder om det.
Sådan var det også på Strandegård Gods, hvor Ivan Reedtz-Thott driver et mangfoldigt landbrug.
De to ulvegrå australske kvæghunde, Chili og Baldrian, blev beundret af fotograf og journalist og sluppet ud af deres hundegård, hvorefter Ivan Reedtz-Thott var nødt til at tage dem med på køretur rundt i området, for de var blevet så begejstrede, at de ikke var til at få lukket ind igen. Hundene glædede sig vildt til at indtage deres faste pladser i bilen med udsigt til en frisk løbetur et eller flere steder. Så ind med dem.
Her var det Ivan Reedtz-Thott indirekte kom til at demonstrere, hvem der bestemmer mest. Det gør den ældste af hundene. Den giver ikke den yngste lov til selv at hoppe ind i bilen, så Ivan Reedtz-Thott måtte løfte "barnet" ind.
Chili og Baldrian er principielt anskaffet, fordi de pr. definition har talent for at holde styr på kvæg, i dette tilfælde en flok Skotsk Højland som afgræsser engene på Strandegård.
Men selv om Chili og Baldrian, som er Blue Heelers, hvis speciale er at bide kvæget i hælene og på den måde drive dem i den rigtige retning, virker ret barske, har de endnu ikke helt fået hold på kunsten at drive kvæg, erkender Ivan Reedtz-Thott.
"Men de er dejlige hunde," fastslår han. "Og min datter er bedre til at holde styr på dem, end jeg er."
Men de er venlige at omgås og den yngste finder sig pænt i at Ivan Rheedtz-Thott løfter den ind i bilen.
Efter at have været ude på en frisk løbetur bliver unghunden endnu engang løftet ind i bilen.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: