Log på Forside
 
Om beboelsespligt

Landbrugsloven er pr. 1. juli 2007 ændret, fordi EF-Domstolen i januar underkendte Danmarks personlige bopælspligt for landbrugsejendomme under 30 hektar.

Det skete i den såkaldte Festersen-sag. Sagen vedrører en tysk statsborger, som i 1998 erhvervede en lille landbrugsejendom på godt tre en halv hektar i Sønderjylland, og som ikke tog fast bopæl på ejendommen. Domstolen mener, at den personlige bopælspligt på mindre landbrugsejendomme strider mod traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed.

Folketinget vedtog derfor med et bredt flertal i starten af juni i år en ændring af landbrugsloven. Bopælspligten er ændret fra en personlig bopælspligt til en beboelsespligt for ejendomme under 30 hektar.

Det vil sige, at ejeren er forpligtet til at udleje landbrugsejendommen til helårsbeboelse, hvis han ikke selv ønsker at bo på gården.

Udlejere kan ikke benytte ejendommen som fritidsbolig i den periode, som beboelsespligten gælder. Ejeren af en udlejet landbrugsejendom må kun opholde sig på ejendommen, når det sker i naturlig tilknytning til drift og vedligeholdelse.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: