Foto:

Cand.agro. Peter Raabymagle blev sidste år ansat i Østlige Øers Svine og Byggerådgivning som den anden hesterådgiver i den sjællandske byggerådgivning. Han kommer fra en familie med galopstutteri og erfaring med konkurrenceridning.

Man kan ikke komme så langt ud på landet, at ingen må blande sig i, hvad man bygger.

»Uanset hvad man foretager sig i landzone, skal man oplyse kommunen om det. Det gælder både, når man opfører nyt, bygger til eller ændrer anvendelse af en bygning,« fastslår Peter Raabymagle, der er rådgiver om bygge- og myndighedsbehandling - med speciale i hesterådgivning - hos Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning i Ringsted. Her mærker man stigende efterspørgsel på byggerådgivning, og den stigende rente har endnu ikke haft afsmittende virkning.

»I de seneste år er der handlet mange landejendomme, og bygningerne skal gerne passe til det, ejeren vil. Hvis bygningerne ikke er i særlig god stand, bliver en del revet ned, og der bygges nyt.

Mange bygger haller, både halmlader, maskinlader og ridehuse. Der er specielt bygget flere ridehaller end tidligere, fordi mange realiserer deres drøm om at flytte på landet,« siger Peter Raabymagle, som har følgende generelle råd:

Før I bygger, skal I gøre jer overvejelser om, hvilket formål byggeriet har. Er det en lade til landbrugsbedriften, for eksempel en maskinhal eller en halmlade eller skal hallen kunne bruges til mange forskellige formål?

Og I skal være klar over, hvilken form for landbrug, I har.

Ikke to sager ens

Ejer man en ejendom hvor der i forvejen er stor bygningsmasse, skal man kunne dokumentere behovet for en ny hal for at få lov til at bygge den. Der er ikke frit valg på alle hylder, selv om der er tale om et landbrug.

»Ikke to byggesager er ens,« konstaterer Peter Raabymagle.

»Der er så mange regler og områdeudpegninger, som kan påvirke. Så selv om naboen kan få lov til et byggeri, så er det ikke sikkert, du kan.«

Det er hans erfaring, at folk ikke altid er vidende om de regler og paragraffer der gælder. Har man et landbrug under 10 hektar, opfatter man ikke sig selv om erhvervslandmand og kan derfor blive overrasket over de miljøregler der gælder.

»Problemer med lovgivningen opstår ofte, når ejere af mindre landbrugsejendomme er gået i gang med et byggeri og er begyndt at kontakte kommunen, som skal oplyse om reglerne, men ikke yder rådgivning. Så er det, at nogle vælger at gå til os. Vi kan tage os af myndighedsbehandlingen og kender lovgivningens krinkelkroge.

Stutteri eller pension

»En del af vores rådgivning drejer sig om byggesager i forbindelse med hestehold. Hvis man bygger en ridehal, kan man ikke altid bare anmelde den som landbrugsbyggeri. Der er nemlig forskel på, hvilket slags hestehold man har. Er det et stutteri af en vis størrelse, har man ret til at bygge en ridehal som landbrugsbyggeri. Hvis der blot er tale om en mindre hestepension, eller formålet er helt privat, så skal der søges landzonetilladelse,« forklarer Peter Raabymagle.

»Vi kan sige, om det for eksempel kan være en god ide at oprette et stutteri for at få bygget ridehallen. Eller om det er fint nok bare at have en hestepension. Det er der nemlig andre fordele ved. Er der ikke tale om et landbrugsbyggeri, kan man nemlig få dispensation for de miljømæssige afstandskrav, som gælder for landbrugsbedrifter.«

Der bygges mange ridehaller. En del små stutterier bygger ridehaller, som de i starten vælger at bruge til pensionsheste og leje dem ud til andre brugere for at få økonomi i projektet. På sigt ønsker mange at bruge hallen privat.